anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme

Anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme er sygdomme, som læger og medicinske laboratorier har pligt til at melde til myndighederne dvs. Statens Serum Institut (SSI) og Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS).

Der er over 90 sygdomme på listen, hvoraf nogle forekommer jævnligt i Danmark, mens andre ikke er set herhjemme i mange år. Nogle af sygdommene anmeldes af den behandlende læge, andre kun af de diagnostiske laboratorier (klinisk mikrobiologiske og klinisk immunologiske). Sidstnævnte er mærket 'laboratorie' i nedenstående liste.

Formålet med overvågning af smitsomme sygdomme

Formålet med at overvåge sygdommene er bl.a. at vurdere udviklingen af sygdomsudbrud over tid, at opdage udbrud af sygdommene og at se på tendenser i sygdomsudbrud, fx om nogle befolkningsgrupper eller geografiske områder er mere udsatte for smitte.

Overvågning, anmeldelse og bekæmpelse

SSI kan overvåge sygdomsudbredelsen i hele landet og på den måde opdage epidemier og udbrud. STPS kan iværksætte foranstaltninger for at bekæmpe eller begrænse udbredelsen af epidemier og udbrud. Anmeldelsen kan foregå telefonisk eller skriftligt og er cpr-baseret. Mange af anmeldelserne, som er baseret på laboratorie-påviste mikroorganismer, kan af SSI trækkes ud af den landsdækkende danske mikrobiologidatabase (MiBa) og af det tilsvarende overvågningssystem over hospitals- og sundhedssektorerhvervede infektioner (HAIBA), som automatisk opdateres.

Liste over anmeldelsespligtige smitsomme sygdomme
Antibiotikaresistens af mulig klinisk betydning
AIDS
Bakteriæmi (laboratorier)
Beta-hæmolytiske streptokokker, som har forårsaget invasiv infektion
Botulisme
Brucella-arter
Burkholderia mallei og Burkholderia pseudomallei (melioidose)
Caicivirus (norovirus of sapovirus)
Campylobacter-arter
Candida auris infektion eller kolonisation
Carbapenase producerende Enterobacteriales og Pseudomonas arter og Actinobacter arter
Chikungunya
Clostridioides difficile
Coronavirussygdom (SARS-CoV-2, Covid-19)
Coxiella burnetii
Cryptosporidium arter
Cytomegalovirus
Difteri
Ebstein-Barr virus (mononukleose)
Echinocooccus granulosis og Echinococcus multilocularis
Entamoeba histolytica
Enterovirusarter
Fasciola hepatica
Francisella tularensis (tularæmi)
Fugleinfluenza
Giardia lamblia
Gonoré
Hantavirus
Havbakterier (Vibrio-arter og Shewanella-arter)
Hepatitis A
Hepatitis B
Hepatitis B akut og kronisk
Hepatitis C
Hepatitis C akut og kronisk
Hepatitis E virus
HIV
HTLV I/II i donorblod (blodbanklaboratorier)
Influenza A (H1N1)
Influenza præpandemisk alarmperiode
Invasiv Haemophilus influenza infektion
Invasiv pneumokoksygdom
Kighoste hos børn under 6 år
Kighoste (laboratorier)
Klamydia
Kolera
Kopper
Legionella pneumoni
Leishmania-arter
Lepra (spedalskhed)
Leptospirose
Levnedsmiddelbårne sygdomme
Listeriose
Malaria (laboratorier)
Marburg
Medfødt syfilis
Meningokoksygdom
Middle-East Respiratory Syndrome (MERS)
Mikroorganismer, der forårsager urinvejsinfektioner eller dybe infektioner efter planlagt total hofteleds- eller knæledsplastik (kunstig hofte eller -knæ)
Miltbrand
Mpox (abekopper)
MRSA-infektion/kolonisation
Mycoplasma genitalium
Mycoplasma pneumoniae
Mæslinger
Neuroborreliose
Nipahvirus infektion
Nyligt erhvervet syfilis
Ophobning af alvorlig sygdom uden kendt årsag
Ornitose (papegøjesyge)
Parasitter i spinalvæske/væv
Paratyfus
Parotitis epidemica (fåresyge)
Patogene Yersinia enterocolitica og Yersinia pseudotuberculosis
Pest
Polio
Purulent meningitis
Rabies (hundegalskab)
Respiratorisk syncytial virus (RSV)
Rickettsia-arter inkl. plettyfus
Rift Valley feber-virus mv.
Rotavirus, rubella under graviditet samt kongenit rubella (røde hunde)
Salmonellainfektioner
Shigella-arter/enteroinvasive E. coli (EIEC), som har forårsaget akut gastroenteritis
Shigellose
Staphylococccus aureus (laboratorier)
Shigatoksinproducerende E. coli (STEC) herunder hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS)
Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS)
Taenia solium (svinebændelorm)
TBE-virus
Tetanus (stivkrampe)
Toxoplasma gondii (kongenit toxoplasmose)
Trichinella-arter
Trypanosoma brucei (afrikansk sovesyge) og Trypanosoma cruzei (Chagas sygdom)
Tuberkulose
Tyfus
Vandbårne sygdomme
Variant Creutzfeldt-Jacob sygdom
Vektorbårne virus (Flavivvirus, Wests Nile-virus, Zikavirus)
Viral hæmorhagisk feber (Ebola, Lassa, Krim-Congo)
Øvrige tarmpatiogener af klinisk betydning

Læs mere på lex.dk

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Begreber og metoder i mikrobiologien

Niels Høiby
Professor, overlæge, dr.med. , Københavns Universitet