MRSA er stammer af bakterien Staphylococcus aureus, der er resistente over for methicillin og andre penicilliner. MRSA forårsager bl.a. hudinfektioner, fx bylder og børnesår. MRSA er ikke multiresistente, og de kan derfor behandles effektivt med andre typer antibiotika. En særlig type MRSA, type CC398, der også kaldes husdyr-MRSA, findes ofte på svinefarme.
MRSA er en forkortelse for Methicillin-Resistente Staphylococcus Aureus
MRSA forårsager ligesom andre stammer af bakterien S. aureus hudinfektioner som bylder og børnesår samt betændelse i knogler, led, lunger og blodforgiftning. Dødeligheden ved alvorlige infektioner som blodforgiftning er ikke højere ved MRSA end ved andre S. aureus-stammer. MRSA er følsomme over for vancomycin og en række andre antibiotika, der kan anvendes til behandling ved mistanke om eller ved konstateret MRSA-infektion.
De sidste mange år har hyppigheden af MRSA-infektioner i Danmark ligget på ca. 1,5-2 % af alle S. aureus-infektioner. De gener (mecA og mecC), der koder for MRSA er muligvis overført fra Staphylococcus epidermidis, der er vores hyppigste hudbakterie og som også kan blive methicillinresistent (MRSE).
I Danmark er der restriktioner på brugen af antibiotika samt påbudte kontroller af MRSA, hvilket er med til at begrænse antallet af MRSA-tilfælde. Fx screenes sundhedsarbejdere, der har arbejdet på hospitaler, plejeboliger e.l. institutioner i lande uden for Norden, for MRSA. Ligeledes MRSA-screenes patienter, der har været i sundhedsinstitutioner i over 24 timer i lande uden for Norden.
Samme forholdsregler gælder personer, der arbejder på svinefarme eller har været i kontakt med MRSA-bærende personer.
For at kortlægge, hvilke personer, der bærer MRSA, bliver der ved hvert nyopstået tilfælde udført screening for MRSA af patienter, sundhedspersonale og andre kontaktpersoner. Ved screening tages der prøver fra personens næsebor og svælg og ved indlagte patienter også fra mellemkødet (perineum). Screening udføres også på alt sundhedspersonale, der har opholdt sig i endemiske områder med MRSA i mere end to uger, og af patienter, der har været i sundhedsinstitutioner i udlandet uden for Norden. Ved indlæggelse på sygehus af patienter, der kan mistænkes for at bære MRSA, foretages isolation og screening for MRSA. Isolationen opretholdes indtil en negativ PCR-test eller negativ dyrkning for MRSA foreligger.
Da penicillin blev brugt til behandling af infektioner i begyndelsen af 1940'erne, var alle S. aureus-stammer følsomme. Hurtigt opstod der dog penicillinresistens forårsaget af enzymet penicillinase, som nedbryder penicillin, og hurtigt blev hoveparten af S. aureus-stammer penicillinresistente også i Danmark (Figur 1).
Den engelske medicinalfabrik Beecham udviklede i 1959 et nyt penicillinderivat, som blev kaldt methicillin, der var resistent over for penicillinase og derfor blev brugt til behandling af S. aureus-infektioner. Senere er flere derivater udviklet, bl.a. cloxacillin, dicloxacillin og flucloxacillin, der har erstattet methicillin. MRSA kaldes dog fortsat methicillin-resistente, selvom det heller ikke mere er methicillin, der anvendes til at påvise resistensen. Der anvendes i stedet cefoxitin, der er et cefalosporin, som er mere følsomt til påvisning af MRSA.
Fra 1960–1969 steg forekomsten af methicillinresistente S. aureus fra 0,06 % til 4,11 % i England og samme udvikling så man i andre lande, herunder Danmark (Figur 1), hvor en egentlig epidemi af MRSA bredte sig, og som først i midten af 1970'erne var bekæmpet. Bekæmpelsen skete ved en stærkt oprustet hospitalhygiejnisk indsats styret af Statens Serum Instituts afdeling for Hospitalsinfektioner i samarbejde med de nye klinisk-mikrobiologiske afdelinger rundt omkring i landet, der dengang var regionalafdelinger under Seruminstituttet.
Den danske overlæge Per Bülow viste med sin doktordisputats i 1971, at et højt forbrug af tetracyklin co-selekterede for MRSA, da de samtidig også var tetracyklinresistente. Co-selektion betyder, at brug af et antibiotikum 'A' både selekterer for resistens mod dette antibiotikum, så forekomsten stiger, men også selekterer for et andet antibiotikum 'B', som bakterien også er resistent over for, så forekomsten af resistens mod begge disse antibiotika (A og B) samtidig bliver hyppigere.
S. aureus findes bl.a. på huden og tetracyklin udskilles i talgkirtlerne på huden, så derfor ses denne co-selektion af tetracyklinresistente MRSA, når der anvendes tetracyklin til behandling af infektioner. Forbruget af tetracyklin blev derfor reduceret dramatisk i Danmark, og den samlede indsats virkede (Figur 1).
Det samme ser ud til at være årsagen til MRSA hos svin (type LA-CC398), der også har talgkirtler, og hvor tetracyklin har været meget brugt til behandling af andre infektioner hos dyrene, hvilket dog nu er stærkt reduceret. Svinene bliver ikke syge af MRSA, de er kun bærere og det samme gælder svinebønderne.
En ny stigning i MRSA begyndte i 1980'erne, hvor en række nye antibiotika blev indført, som udskilles med sveden og påvirker hudens bakterier, bl.a. stafylokokker. Situationen blev bekæmpet i Danmark ved hospitalhygiejniske foranstaltninger, screening og isolation af patienter og personale, der kom hjem fra ophold på sygehuse m.m. i lande med høj forekomst af MRSA (Figur 2).
MRSA type CC398, der også kaldes husdyr-MRSA, findes ofte på svinefarme og smitter overvejende fra dyr til mennesker, men den kan også smitte mellem mennesker. Svinene er ikke syge af MRSA CC308, og det er svinebønderne heller ikke. De er blot bærere af bakterien på huden. Der er indført omfattende hygiejniske foranstaltninger omkring arbejdet i svinestalde for at forebygge smitten fra svin til mennesker. Forskning har vist, at bakterien er fjernet fra huden i løbet af en dag til en uge, hvis man har besøgt en svinestald og har fået MRSA CC398 på sig. Svinekød fra MRSA CC398-smittede svinebesætninger bærer ikke MRSA og smitter således ikke forbrugerne.
Hvis en person er rask bærer af MRSA, så udryddes bakterien ved helkropsvask dagligt i en uge, smøring i næseborene med en særlig næsesalve og daglig skift af tøj og sengetøj, der skal kogevaskes. Familien skal ligeledes behandles på den måde og sommetider kæledyrene, fx hunde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.