Da penicillin blev brugt til behandling af infektioner i begyndelsen af 1940'erne, var alle S. aureus-stammer følsomme, men hurtigt opstod der penicillinresistens forårsaget af enzymet penicillinase, som nedbryder penicillin og hurtigt blev hoveparten af S. aureus-stammer penicillinresistente også i Danmark (Figur 1).
Den engelske medicinalfabrik Beecham udviklede i 1959 et nyt penicillinderivat, som blev kaldt methicillin, der var resistent over for penicillinase og derfor blev brugt til behandling af S. aureus-infektioner. Senere er flere derivater udviklet, bl.a. cloxacillin, dicloxacillin og flucloxacillin, der har erstattet methicillin. MRSA kaldes dog fortsat methicillin-resistente, selvom det heller ikke mere er methicillin, der anvendes til at påvise resistensen. Der anvendes i stedet cefoxitin, der er et cefalosporin, som er mere følsomt til påvisning af MRSA.
Fra 1960–1969 steg forekomsten af methicillinresistente S. aureus fra 0,06 % til 4,11 % i England og samme udvikling så man i andre lande herunder Danmark (Figur 1), hvor en egentlig epidemi af MRSA bredte sig, og som først i midten af 1970'erne var bekæmpet. Bekæmpelsen skete ved en stærkt oprustet hospitalhygiejnisk indsats styret af Statens Serum Instituts afdeling for Hospitalsinfektioner i samarbejde med de nye klinisk-mikrobiologiske afdelinger rundt omkring i landet, der dengang var regionalafdelinger under Seruminstituttet.
Desuden viste dansk forskning ved overlæge Per Bülows doktordisputats fra 1971, at det høje forbrug af tetracyklin co-selekterede for MRSA, da de samtidig også var tetracyklinresistente. Co-selektion betyder, at brug af et antibiotikum 'A' både selekterer for resistens mod dette antibiotikum, så forekomsten stiger, men også selekterer for et andet antibiotikum 'B', som bakterien også er resistent over for, så forekomsten af resistens mod begge disse antibiotika (A og B) samtidig også bliver hyppigere. Man reducerede derfor tetracyklinforbruget dramatisk i Danmark og den samlede indsats virkede (Figur 1).
S. aureus er findes bl.a. på huden og tetracyklin udskilles i talgkirtlerne på huden, så derfor ses denne co-selektion af tetracyklinresistente MRSA, når der anvendes tetracyklin til behandling af infektioner. Det samme ser ud til at være årsagen til MRSA hos svin (type LA-CC398), der også har talgkirtler, og hvor tetracyklin har været meget brugt til behandling af andre infektioner hos dyrene, hvilket dog nu er stærkt reduceret. Svinene bliver ikke syge af MRSA, de er kun bærere og det samme gælder svinebønderne.
En ny stigning i MRSA begyndte i 1980'erne, hvor en række nye antibiotika blev indført, som udskilles med sveden til huden og påvirker hudens bakterier, bl.a. stafylokokker, men situationen blev bekæmpet i Danmark ved hospitalhygiejniske foranstaltninger, screening og isolation af patienter og personale, der kom hjem fra ophold på sygehuse m.m. i lande med høj MRSA forekomst (Figur 2).
Bæretilstanden af MRSA udryddes ved helkropsvask dagligt i en uge med 4 % klorhexidinsæbe og smøring i næseborene med mupirocin (Bactroban®) og daglig skift af tøj og sengetøj, der skal kogevaskes. Familien skal ligeledes behandles på den måde og sommetider kæledyrene, fx hunde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.