Legionella

Legionella er en slægt af bakterier, der bl.a. forårsager legionærsygdom.

Det er gramnegative, aerobe stavbakterier (0,5-0,7 x 2-20 µm). De er bevægelige med svingtråde (flageller) i den ene ende og lever i vand i naturen, hvor de danner aggregater (biofilm), der sidder fast på overflader. De kan overleve inde i amøber og ligeledes overleve inde i vores makrofager (hvide blodlegemer, der kan fagocytere bakterier og normalt dræbe dem). De koloniserer i vand, bl.a. i køle- og befugtningsanlæg, og ligeledes kan de kolonisere i drikkevandsrør og dermed også fx ismaskiner og brusehoveder både på hospitaler og i vores huse. I disse anlæg danner de fastsiddende biofilm, som er svære at udrydde. Legionella-slægten omfatter over 59 arter (species).

Legionella pneumophila

Den vigtigste art er Legionella pneumophila, der kan forårsage lungebetændelse (legionella pneumoni), hvis de inhaleres fra et befugtningsanlæg eller et brusebad eller lignende. Sommetider forårsager de også et lettere sygdomsforløb uden lungebetændelse, kaldet Pontiac-feber, opkaldt efter byen, hvor de første tilfælde blev fundet. Man skal være særligt modtagelig for at blive smittet med Legionella pneumophila, men der forekommer både større udbrud og isolerede tilfælde i alle lande.

L. pneumophila fik sit navn, fordi en alvorlig lungebetændelse ramte et stort antal deltagere i et møde for gamle soldater (legionærer) i 1976 i Philadelphia i USA. Årsagen blev fundet efter et imponerende forskningsarbejde, hvor lungeprøver fra døde legionærer blev sprøjtet ind i marsvin, som derefter døde, og fra dem blev Legionella pneumophila isoleret. Legionella pneumophila var en hidtil ukendt bakterieslægt. I 2022 var der 287 tilfælde alf legionærsygdom i Danmark.

Nogle af de andre Legionella-arter, herunder L. bozemannii, L. dumoffii, L. gormanii, L. jordanis, L. longbeachae og L. micdadei, kan sommetider også forårsage lignende lungebetændelser.

Typeinddeling af L. pneumophila

L. pneumophila kan typeinddeles i 16 O-grupper, baseret på deres lipopolysakkarid (LPS, O-antigener) i deres ydre membran. L. pneumophila producerer et hæmolysin og et cytotoksin, der opløser og dræber celler og et enzym (protease), der opløser proteiner. Alle tre har sammen med LPS betydning for legionellasygdommens udvikling.

Diagnose

Diagnosen stilles enten ved påvisning af DNA fra bakterien i lungesekret ved hjælp af PCR, ved påvisning af L. pneumophila O-antigen udskilt i urinen (kaldet LUT) eller ved påvisning af antistofudvikling mod L. pneumophila. Man kan også dyrke Legionella, men det er besværligt og kræver specielle substrater.

Behandlingen består af antibiotika. Forebyggelse er svær pga. bakteriens dannelse af biofilm. Vandtemperaturer over 70 °C dræber dog bakterierne, og på hospitaler kan brusehoveder og drikkevand desinficeres og ismaskiner undlades i tilfælde, hvor der er patienter, der er særligt modtagelige.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Medicinsk mikrobiologi

Niels Høiby
Professor, overlæge, dr.med. , Københavns Universitet