Kochs postulater

Kriterierne blev oprindeligt udarbejdet af den tyske anatom Jakob Henle (1809–1885), der udgav et værk med titlen Von den Miasmen und Contagien und von den miasmatisch-contagiösen Krankheiten i 1840. Her opdelte han smitsomme sygdomme i tre grupper:

1. De rent miasmatiske, hvilket er smitsomme sygdomme, der overføres med dårlig luft opstået fx i sumpområder eller ved forrådnelse.
2. De miasmatisk-kontagiøse sygdomme, som omfattede de fleste velkendte epidemiske sygdomme.
3. De rent kontagiøse sygdomme.

Robert Koch var sammen med Louis Pasteur den medicinske mikrobiologis grundlægger. Han havde studeret i Göttingen i Tyskland hos Jakob Henle. I 1882 opdagede han tuberkulosebakterien Mycobacterium tuberculosis. To år senere, i et arbejde om tuberkulose, beskrev han, hvilke tre kriterier, der skal opfyldes, for at en organisme kan siges at være årsag til en infektionssygdom. En af Robert Kochs medarbejdere, bakteriologen Friedrich Löffler (1852–1915), nedskrev i 1884 de tre kriterier: isolation, dyrkning og inokulation, som blev kaldt Kochs postulater, som han havde omtalt i sine forelæsningsnotater. Koch selv offentliggjorde først sine postulater i 1890 ved den internationale medicinske kongres i Berlin. Kochs postulater led den skæbne, at ikke alle bakterier kunne fremkalde infektioner hos forsøgsdyr, således fx ikke kolerabakterien, som han selv havde påvist som årsag til kolera i 1883.

De tre postulater er følgende:

1. Bakterien med karakteristisk form og lejring må altid kunne påvises i den syge, anatomiske lokalitet.
2. Bakterien må kunne isoleres og rendyrkes i laboratoriet.
3. Den samme specifikke sygdom må kunne reproduceres eksperimentelt, når den pågældende bakterie inokuleres i et nyt individ (forsøgsdyr).

Det er bemærkelsesværdigt, at den danske bakteriologiske pioner, lægen Carl Julius Salomonsen, under sin ansættelse på Kommunehospitalet i København i 1873-74 udførte den første danske bakteriologiske undersøgelse, hvor han udtrak pus fra en patients inficerede knæled. I pusset kunne Salomonsen ved hjælp af mikroskopi påvise streptokokbakterier, som han så sprøjtede ind i en kanin. Kaninen døde og Salomonsen genfandt streptokokkerne og betændelsesforandringerne i kaninen. Han gentog forsøget på en anden kanin, som også døde og hvori han genfandt streptokokkerne og betændelsesforandringerne. Salomonsen opfyldte hermed Kochs postulater flere år før Koch fandt tuberkulosebakterien, og han og Löffler publicerede postulaterne.

Postulaterne havde afgørende videnskabelig betydning ved opklaringen af årsagen til nogle af de klassiske, klinisk karakteristiske infektioner, fx tuberkulose og difteri, mens de ikke har fungeret ved opklaring af årsagerne til mere ukarakteristiske sygdomsbilleder. De har derfor været forsøgt modificeret og udvidet i gennem årene bl.a. af den amerikanske virologi og epidemiolog Alfred S. Evans (1917-1996). I dag er "molekylære Kochske postulater" til gengæld blevet vigtige i opklaring af specielle egenskabers eller strukturers betydning for en bakteriearts sygdomsfremkaldende evne (patogenicitet og virulens), idet man inaktiverer/fjerner eller aktiverer/tilfører generne for disse egenskaber hos bakterien og undersøger effekten heraf i dyreforsøg.

• epidemiologi
• smitsomme sygdomme
• Robert Koch
• mikrobiologi