Figur 1. Borrelia burgdorferi
Borrelia burgdorferi. Elektronmikroskopi 50.000 x forstørrelse. EF: 9 endoflageller, YM: Ydre membran, CM: cytoplasmamembran.
Figur 1. Borrelia burgdorferi
Af /N. Høiby & Å. Bengård Andersen (red.): Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin. FADLs Forlag, 5. udgave, 2021..
Licens: CC BY SA 3.0
Figur 2. Flåter

Udviklingsstadier af skovflåten (Ixodes ricinus): æg, larve, nymfe og voksne. Den voksne hun har rød bagkrop, mens hannen er helt sort.

Figur 2. Flåter
Licens: CC BY SA 3.0
Figur 3. Flåtens livscyklus (Ixodes ricinus)
Flåten Ixodes ricinus livscyklus fra æggets klækning til den voksne huns blodsugning. Værterne, som bidrager til livscyklus er angivet ved det enkelte flåtstadium.
Figur 3. Flåtens livscyklus (Ixodes ricinus)
Af /N. Høiby & Å. Bengård Andersen: Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin. FADLs Forlag 2021.
Licens: CC BY SA 3.0

Borrelia er en slægt af sygdomsvoldende bakterier. Arten Borrelia burgdorferi forårsager borreliose. De overføres til hvirveldyr, bl.a. mennesker, via blodsugende insekter, fx flåter eller lus.

Borrelia burgdorferi

Borrelia burgdorferi er årsag til borreliose (Lyme disease, opkaldt efter et område i USA), der overføres til hvirveldyr med flåter. Den vigtigste flåt er skovflåten (Ixodes ricinus), i hvis tarm hæmolymfe og spytbakterien findes. B. burgdorferi findes i en række dyrearter, bl.a. hjorte og mus. Borrelia burgdorferi er skrueformede (helix), tynde og gramnegative, og de indeholder lipopolysakkarid i deres ydre membran. De er vanskelige at dyrke og er mikroaerofile, hvilket vil sige, at de kræver 3-10 % ilt, for at de kan vokse. De måler 0,2–0,5 x 8-30 µm. Deres helix består af 3-10 løse vindinger, og de har op til 15-20 endoflageller, der er lokaliseret i cellevæggen og udspringer fra hver sin pol og overlapper på midten. Dette gør dem aktivt bevægelige (Figur 1).

Spredning af Borrelia via flåter

Voksne flåter suger blod og parrer sig på hjorte sidst på efteråret og om vinteren (Figur 2 og 3). Om foråret falder de blodfyldte hunflåter ned på jorden og lægger deres æg. Om sommeren kommer flåtlarverne ud af æggene og suger blod fra mus, som er hovedreservoiret for B. burgdorferi. Under flåtens efterfølgende udviklingsstadier forbliver bakterierne i dem. Det følgende forår og sommer suger de små flåtnymfer igen blod fra mus, for at kunne modnes til voksne flåter, som kan overføre bakterierne til mennesker og andre dyr, når de suger blod.

De blodfyldte flåtnymfer falder ned fra værten og modnes til voksne han- og hunflåter, som suger blod fra hjorte og dermed kompletteres cyklus, som tager to år. Hjorte er derfor nødvendige for cyklus, og Lyme-borreliose findes ikke i områder uden hjorte. Menneske-borreliose overføres hovedsageligt med flåtnymferne i skovene i maj-september, hvor mennesker hyppigst er i skovene, og hvor flåterne kravler op fra skovbunden på dyr, fx hunde og mennesker, og almindeligvis bider på låret og suger blod, hvorved bagkroppen svulmer op.

Sygdomsstadier

Lyme-borreliosen har flere stadier. Første stadie er primærlæsionen, som optræder 3-14 dage efter biddet som en lille byld (papel), der langsomt udvider sig i huden og kaldes erythema migrans. Primærlæsionen forsvinder, og næste stadie kommer uger til måneder senere. Det involverer nervesystemet, hvor 15 % får neuritis med lammelser, og/eller hjertet, hvor 10 % bl.a. får hjertemuskelbetændelse. Det giver desuden en svingende kronisk meningitis. Tredje stadie kommer efter uger til år og karakteriseres af vekslende betændelse i de store led (arthritis) og en særlig kronisk hudmanifestation (acrodermatisis chronica atrophica). Immunologiske og autoimmunologiske reaktioner bidrager til sygdommen og dens symptomer.

Diagnose, behandling og forebyggelse

B. burgdorferi kan sjældent påvises ved dyrkning eller PCR, hvorfor diagnosen stilles ved påvisning af antistoffer mod bakterien i blodet og evt. i cerebrospinalvæsken. Behandlingen består af store doser penicillin eller et andet antibiotikum, fx ceftriaxon eller tetracyklin. Bakterien kan forebygges ved passende beklædning for at undgå flåtbid og desuden ved at fjerne flåter så hurtigt som muligt. Hunde kan vaccineres med en borreliavaccine.

Borrelia recurrentis

Borrelia recurrentis udgør en stor gruppe dårligt karakteriserede arter, som identificeres med navne efter deres vektor og det geografiske område, hvor de forekommer. B. recurrentis forårsager lusebåren epidemisk tilbagefaldsfeber (recurrensfeber). Tilbagefaldsfeberen skyldes, at bakterien kan mutere og ændre overfladeproteiner, så når værten, fx mennesket, har lavet antistoffer mod bakterien, fremkommer den samme bakterie med nye proteiner og giver så igen feber osv. Små gnavere og andre pattedyr er reservoir for bakterierne, som overføres med bid af lus. Bakterierne forekommer ikke i Danmark. Behandling med tetracyklin er effektivt.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig