Tricykliske antidepressiver (TCA) er en gruppe lægemidler, som først og fremmest bruges til behandling af depressioner og andre psykiske lidelser. Nogle TCA bruges også til behandling af andre tilstande, fx bruges amitryptylin til behandling af kroniske neuropatiske smerter.
TCA er en type antidepressivt lægemiddel inden for kategorien ikke-selektive monoamin genoptagshæmmere.
TCA virker ved at hæmme genoptag af monoaminer, primært serotonin og noradrenalin, og øger dermed mængden af disse i nervesystemet. Man mener, at dette fører til den antidepressive virkning, som dog først indtræder efter fire til seks ugers behandling. Det er derfor ikke alene hæmningen af genoptaget, der giver virkningen.
Brugen af TCA til behandling af depression blev først godkendt for stoffet imipramin i slutningen af 1950'erne. Imipramin var oprindeligt opfundet i 1951 som antihistamin, der anvendes i behandling af bl.a. allergi. I midten af 1950'erne opdagede psykiateren Robert Kuhn stoffets antidepressive effekter, og det startede udviklingen af en række forskellige antidepressiver. Disse var de mest brugte midler mod depression de næste 30 år, før selektive serotoningenoptagshæmmere (SSRI) kom på markedet.
Udover TCA-stoffernes virkning på genoptaget af monaminer, virker det også på en række receptorer for forskellige signalstoffer i hjernen, f.eks. histamin-receptorer, hvilket kan give bivirkninger. Derfor er SSRI i dag førstevalget til behandling af mange typer af depression, da de er mere selektive og har færre bivirkninger end TCA. TCA kan alligevel være et godt valg for enkelte patienter, hvis der er manglende effekt af andre antidepressiver.
De mest almindelige bivirkninger er mundtørhed, forstoppelse (obstipation) og søvnighed (sedation). Bivirkningerne kommer ofte før selve virkningen.
For at undgå bivirkninger starter man ofte op med en lav dosis, der optrappes over en til to uger. Effekten af lægemidlerne kan variere, så doseringen er individuel. Når symptomerne på depression er borte, er det almindeligt at fortsætte behandlingen i fire til seks måneder for at forhindre, at depressionen kommer tilbage.
Behandlingen afsluttes med en nedtrapning over mindst fire uger. Nedtrapningen er vigtig, da der kan forekomme forskellige symptomer ved afslutning af behandlingen, hvilket kaldes seponeringssymptomer. Den slags symptomer kan omfatte mavesymptomer, søvnløshed, angst og uro.
TCA omdannes (metaboliseres) til mere vandopløselige produkter af flere enzymer inden for Cytokrom P450-systemet, før de udskilles. Dette gør, at de ikke skal tages samtidig med en række lægemidler, som også omdannes af disse enzymer, fordi det kan give interaktioner.
Dette gælder blandt andet antihistamin og Johannesurt. TCA må heller ikke tages sammen med monoamino-oxidasehæmmere (MAO-hæmmere), fx moklobemid, da disse også påvirker mængden af serotonin i hjernen. Dette kan føre til serotonergt syndrom.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.