Surfaktant er et stof, der produceres i lungerne i sidste halvdel af fosterlivet. Surfaktant reducerer overfladespændingen på indersiden af lungernes alveoler, og det er afgørende for, at alveolerne udvides, når det nyfødte barn begynder at trække vejret. Omtrent 90 procent af surfaktant er fedtstoffer, primært fosfolipider. De resterende ti procent udgøres af specifikke proteiner.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af engelsk surface active agent
Også kendt som
surfactant

Årsager til mangel på surfaktant

Den almindeligste årsag til mangel på surfaktant er, at barnet fødes før termin. For tidlig fødsel påvirker både mængden og sammensætningen af surfaktant.

Symptomer

Ved mangel på surfaktant vil alveolerne, der skal fyldes med luft, når barnet begynder at trække vejret ved fødslen, have let ved at kollapse. Dermed vil forholdet mellem gennemstrømningen af blod og ventilation i lungerne forskydes. Som følge af dette vil barnet have for lavt iltindhold i blodet. Endvidere vil der opstå en betændelseslignende proces i lungerne, og dette vil samlet føre til øget luftvejsmodstand. Denne tilstand kaldes respiratory distress syndrome (RDS), hvilket behandles med ventilationsbehandlingen Continuous Positive Airway Pressure (CPAP).

Behandling

Surfaktant er tilgængeligt som lægemiddel, og der er flere typer, både syntetiske og naturlige.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig