Spasmeangina er en form for hjertekrampe (angina), som skyldes sammentrækninger (spasmer) af den glatte muskulatur i væggen af koronararteriene. Spasmeangina giver typisk anfaldvise smerter eller følelsen af snæverhed i brystet.
Prinzmetal-angina og variantangina
Denne form for angina optræder oftest i hvile eller sent på natten. Tilstanden kan nemt forveksles med andre tilstande, såsom klassisk hjertekrampe, og der søges derfor ikke yderligere udredning. Det er derfor svært at udtale sig præcist om forekomst. Spasmeangina opstår i gennemsnitligt fra 50-årsalderen, og kvinder har oftere spasmeangina. Årsagen til de overdrevne sammentrækninger i koronarkarene er multifaktorielle, og der kan ofte ikke findes en enkelt udløsende faktor, men cigaretrygning har vist sig at være forbundet med øget forekomst af spasmeangina.
Symptomerne på spasmeangina er hjertekrampe. Den typiske hjertekrampe beskrives som sammensnørende, og den lokaliseres almindeligst bag brystbenet. Den opleves ofte med udstråling til halsen og specielt den venstre arm. Sjældnere kan den forekomme i kæberne, skuldrene, ryggen eller øverst i maven. Symptomerne kan opstå uden at der har været fysisk anstrengelse. Der kan påvises forandringer i patienternes elektrokardiogram (EKG) under smerteanfaldene, hvilket normaliseres, når anfaldet er over.
Tilstanden behandles med nitroglycerin og calciumantagonister, der modvirker koronarateriernes tendensen til krampe.
Prognosen for den isolerede spasmeangina er god, det vil sige, at den sjældent udvikler sig til hjerteinfarkt eller fører til andre farlige tilstande.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.