Spinal Osteokondrose
Spinal osteokondrose hos en 61-årig kvinde.
Af /Radiopaedia.org.
Licens: CC BY NC SA 3.0

Osteokondrose er en degenerativ forandring af knogler og den tilhørende brusk.

Faktaboks

Etymologi
Osteochondrosis af græsk osteo-, khondros ‘brusk’ og -ose ‘tilstand’

Osteokondrose er en fællesbetegnelse for alle tilstande med forstyrrelse af den endokondrale vækst i knogler.

Årsag til osteokondrose

Årsagen til forandringerne er nedsat blodtilførsel til epifyseskiverne. Dette fører til lokal celledød (nekrose) af knoglevævet og senere omorganisering af knoglevævet og overvækst. Årsagen til ændret blodtilførsel er ukendt, men det ses hyppigere i områder, hvor der forekommer endearterier.

Typer

Osteokondrose kan deles ind i tre hovedgrupper:

  1. Spinal osteonekrose, det vil sige, at rygsøjlen rammes, kaldet Scheuermanns sygdom
  2. Artikulære osteonekroser, det vil sige, at ledflader rammes, fx Calvé-Legg-Perthes' sygdom, Köhlers sygdom med flere
  3. Ikke-artikulære tilstande, fx Osgood-Schlatters sygdom, Kienbock's sygdom, med flere

Læs mere på lex.dk

  • knoglerne
  • bindevæv
  • Osgood-Schlatters sygdom
  • Calvé-Legg-Perthes' sygdom

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig