Negative symptomer er en gruppe symptomer ved skizofreni, der betegner fraværet af en række normale funktioner.

Eksempler på negative symptomer

  • Apati - præget af manglende energi og initiativ
  • Affektaffladning – nedsat følelsesmæssig reaktionsevne, der viser sig gennem fattig ansigtsmimik, nedsat følelsesmæssigt engagement og nedsat kropssprog
  • Social tilbagetrækning – Nedsat interesse og initiativ i sociale sammenhænge som følge af passivitet, manglende energi eller viljesløshed
  • Træghed/sløvhed – Mangel på spontanitet i samtale og sprogfattigdom, stereotyp og langsommelig tankevirksomhed
  • Initiativløshed og passivitet

Negative symptomer står i modsætning til såkaldte positive symptomer (også kaldet psykotiske symptomer), som er et udtryk for symptomer som lidelsen tilfører patienten. De negative symptomer er ofte de mest invaliderende symptomer for patienten.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig