Mundsvælgkræft er kræft i mandler, tungerod, den bløde gane eller øvrige dele af mundsvælget. Mundsvælgkræft er lokaliseret til svælget, som har sin øvre og nedre begrænsning svarende til den bløde gane og toppen af strubelåget. Den hyppigste form er pladecellekræft. Sygdommen er hyppigere hos mænd end hos kvinder i forholdet 3:1. En stigende forekomst er observeret som følge af en stigende forekomst af Human Papilloma Virus (HPV), som er en seksuelt overført virus. Udover HPV er risikofaktorer et højt alkoholforbrug og tobaksforbrug.

Kendetegn og typer

Mundsvælgkræft er lokaliseret til svælget, som har sin øvre og nedre begrænsning svarende til den bløde gane og toppen af strubelåget. Fortil begrænses svælget af overgangen til tungen (linea terminalis). Svælgkræft kan gro ud fra slimhindeoverfladen (eksofytiske tumorer) eller have udformning som sår (ulcererende tumorer).

Den hyppigste form for mundsvælgkræft (> 95 %) er pladecellekræft (planocellulært carcinom).

Over- og underopdeling

Mundsvælgkræft hører til hoved-hals-kræfttypen svælgkræft. Ligesom andre typer af kræft kan sygdommen stadieinddeles ved hjælp af TNM-klassifikationssystemet, som tager udgangspunkt i størrelsen og udbredelsen af den primær kræftknude (T), hvor store og/eller hvor mange lymfeknude metastaser der findes på halsen (N) og tilstedeværelsen af fjernmetastaser (M).

Mundsvælgkræft kan også underinddeles efter histologisk type. Ved pladecellekræft underinddeles der yderligere efter om der er tegn til at kræftsygdommen er forårsaget af HPV-infektion eller ej, dvs. om tumor er HPV-positiv eller HPV-negativ. HPV-positiv mundsvælgkræft er hyppigere hos mænd og kan ses hos personer som aldrig har røget. Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er lavere, ned til 40 år, hos personer med HPV-positiv kræft end hos de HPV-negative.

Forekomst

Forekomst i Danmark

I Danmark konstateres årligt omkring 400 tilfælde af svælgkræft. Sygdommen er hyppigere hos mænd end hos kvinder i forholdet 3:1.

Forekomst i verden

På verdensplan er forekomsten varierer forekomsten med forekomsten af HPV i baggrundsbefolkningen. Højeste forekomster ses i USA, Canada og de nordiske lande i Europa.

Udvikling i forekomst

En stigende tendens af mundsvælgkræft er set siden 1970’erne. Dette skyldes en øget forekomst af infektion med kræftfremkaldende HPV-typer i svælget. HPV er en seksuelt overført virus.

Risikofaktorer

HPV-associeret-mundsvælgkræft opstår, ligesom ved livmoderhalskræft, på grund af infektion med kræftfremkaldende HPV-typer. Den 9-valente HPV-vaccine kan forebygge over 95 % af de HPV-positive mundsvælgkræfttilfælde.

Udover HPV infektion er de største risikofaktorer for udvikling af svælgkræft tobaksrygning og indtag af alkohol.

Symptomer på mundsvælgkræft

Symptomer kan være synkesmerter, synkebesvær, blodigt opspyt, øresmerter. Symptomerne mærkes ofte kun i den ene side, hvilket er et typisk symptom for kræft i mandlerne.

Ofte opdages sygdommen på grund af en forstørret lymfeknude på halsen, som ikke forsvinder. Hos næsten 2/3 har sygdommen på diagnosetidspunktet spredt sig til en eller flere lymfeknuder på halsen (lymfeknudemetastaser).

Diagnosen mundsvælgkræft

Diagnosen stilles ved hjælp af en biopsi, som er en udtagning af væv til vurdering for sygdom. Diagnosen stilles, hvis biopsien viser, at der er maligne kræftceller. Udbredningen af sygdommen kan afgøres ved hjælp af scanninger, fx ultralyd, MR-scanning, PET- eller CT-scanning og en lægeundersøgelse.

Behandling af mundsvælgkræft

Behandlingen består oftest i strålebehandling, som kan suppleres med kemoterapi. Kirurgisk behandling tilbydes ikke som standardbehandling i Danmark.

Målet med behandlingen

Målet med behandlingen afhænger af sygdomsstadiet på diagnosetidspunktet. Der stiles så vidt muligt imod helbredelse fra sygdommen, hvilket også kaldes kurativ intention af behandlingen. Hvis patientens tilstand ikke tillader kurativ behandling eller ved så højt sygdomsstadie på diagnosetidspunktet, at det ikke vurderes at patienten kan helbredes fra sygdommen, tilbydes lindrende (palliativ) behandling. Sidstnævnte kan bestå i kirurgi, strålebehandling, som typisk består af en mindre totaldosis end ved kurativ behandling, kemoterapi, smertebehandling eller en kombination af to eller flere af disse.

Prognose

Prognosen er meget afhængig af sygdomsudbredning (TNM) på diagnosetidspunktet. Derudover har HPV-positiv svælgkræft en bedre prognose end HPV-negativ svælgkræft.

Læs mere på lex.dk

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig