Mislyd er en unormal lyd fra hjertet, der kan høres, når der lyttes på hjertet med et stetoskop. En mislyd kan være tegn på hjerteklapsygdom, men er ikke nødvendigvis tegn på sygdom.
hjertemislyd
Når hjertet pumper blod rundt i kroppen, skaber hjerteklapperne nogle lyde, som kaldes hjertelyde. Lydene forekommer på fire forskellige tidspunkter — ved åbning og lukning af hjerteklapperne. Mislyde er lyde, der optræder på andre tidspunkter.
Man betegner hjertelydene første, anden, tredje og fjerde hjertelyd afhængig af, hvornår de forekommer i hjertecyklus. Første og anden hjertelyd er kraftigst. De markerer begyndelsen og slutningen på hjertets systole. Tredje og fjerde hjertelyd er lidt svagere og markerer henholdsvis begyndelsen på hjertets diastole og overgangen til systolen.
Det er ofte muligt at høre første og anden hjertelyd blot ved at lægge øret på personens bryst.
Lyde der optræder på andre tidspunkter i hjertecyklus end første, anden, tredje og fjerde hjertelyd betegnes mislyde. Mislyde er som udgangspunkt et udtryk for sygdom, men hvis en mislyd ikke skyldes sygdom, betegnes den som en fysiologisk mislyd.
Mislyde kan være systoliske, diastoliske eller konstante.
En systolisk mislyd kan man høre mellem første og anden hjertelyd, når hjertet trækker sig sammen.
En diastolisk mislyd kan høres mellem anden og første hjertelyd, når hjertet bliver fyldt med blod.
En konstant mislyd kan høres både i systolen og diastolen.
Mislyde beskrives ud fra hvor på brystvæggen, de bedst kan høres med et stetoskop. Derudover beskriver man mislyde i henhold til deres karakter og styrke. En sådan beskrivelse har betydning for, om det er sandsynligt, at mislyden er tegn på hjerteklapsygdom.
Den hyppigste hjerteklapsygdom, aortastenose, er en af flere hjerteklapsygdomme, der kan give anledning til en systolisk mislyd.
En hjertemislyd skyldes oftest, at en eller flere af hjerteklapperne ser anderledes ud, end de typisk gør. Helt overordnet kan en mislyde skyldes en forsnævring (stenose) eller utæthed (insufficiens) i en eller flere hjerteklapper.
Årsager til mislyde kan være medfødte (kongenit), udvikle sig over lang tid og først vise sig senere i livet.
Aortastenose er et eksempel på en sygdom, der udvikler sig over lang tid og typisk sent i livet, mens en vegetation på en hjerteklap oftest er tegn på hjerteklapbetændelse (endokarditis).
Endeligt kan mislyde skyldes, at en anden del af hjertet end hjerteklapperne ikke er normalt. Fx kan en septumdefekt også give anledning til en hjertemislyd.
Mislyde hos børn er hyppige og oftest ikke tegn på sygdom, men kan være tegn på medfødt hjertesygdom.
Ved at supplere hjertestetoskopi med en ultralydsundersøgelse af hjertet (ekkokardiografi) kan man afgøre, om mislyden skyldes hjerteklapsygdom, anden hjertesygdom eller om der er tale om en fysiologisk mislyd.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.