lammelse af mellemgulvet

Diafragma
Illustration af diafragma og dets placering mellem bughulen og brysthulen. Mellemgulvet er en muskel.
Diafragma
Af .
Licens: Begrænset anvendelse

Lammelse af mellemgulvet er lammelse af diafragma, der er den pladeformede muskel, der adskiller brysthulen fra bughulen. Denne muskel har stor betydning for vejrtrækningen. Diafragma forsynes af højre og venstre mellemgulvsnerve (nervus phrenicus). Disse nerver udspringer mellem nakkehvirvlerne, og går via rummet mellem lungerne (mediastinum) til mellemgulvet. Sygdom i disse nerver medfører helt eller delvis tab af musklernes evne til at trække sig sammen. I forbindelse med vejrtrækningen medfører lammelse af mellemgulvet, at en nedsat mængde luft transporteres ind og ud af lungerne. Lammelse af mellemgulvet er oftest ensidig, og højre phrenicus nerve rammes hyppigst på grund af sin tætte beliggenhed op mod lungehilus (hilus).

Faktaboks

Også kendt som

diafragmaparese

Årsager

En årsag til lammelse af mellemgulvet er, at nervus phrenicus skades. Den slags skade kan forårsages af svulster, forstørrede lymfeknuder, skader, eller den kan opstå i forbindelse med operationer eller strålebehandling. Lammelse af mellemgulvet kan også være medfødt eller opstå uden kendt årsag. Dobbeltsidig lammelse kan ses ved højtsiddende hals- og nakkeskader og andre neuromuskulære sygdomme samt ved skade på begge phrenicusnerverne i mediastinum, dette ses dog sjældent.

Symptomer på lammelse af mellemgulvet

Hos raske mennesker, vil en ensidig lammelse af mellemgulvet kun påvirke deres fysiske ydeevne i beskeden grad. Ved dobbeltsidig lammelse vil personen derimod få problemer med at trække vejret, specielt i liggende stilling. Vejrtrækningsproblemer kan også opstå hvis overkroppen er under vand.

Diagnose

Lungerne undersøges ved røntgenundersøgelse. Ved ensidig lammelse af mellemgulvet vil den nedre lungegrænse ligge højere oppe i den side, der er ramt. Ved røntgengennemlysning vil der ses nedsat og eventuelt omvendt bevægelse af mellemgulvet ved indånding. Dette er tydeligst, når personen trækker vejret ind. Ultralydsundersøgelse bruges også i stadigt større grad. Dobbeltsidig lammelse kan være sværere at diagnosticere ved røntgenundersøgelser, og det kræver ofte yderligere diagnostik i form af lungefunktionsundersøgelser i siddende og liggende stilling

Behandling

Hos nogle patienter med dobbeltsidig lammelse af mellemgulvet, er det forsøgt at indsætte en pacemaker, der stimulerer mellemgulvet til sammentrækning.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Lungemedicin

Vibeke Backer
Professor, Rigshospitalet