Kopsætning er en tidligere brugt behandling af sygdomme, hvor en opvarmet, ca. 5 cm stor metal- eller glaskop anbringes på huden. Under den følgende afkøling af koppen fremkommer der et undertryk i den, som medfører en øget blodgennemstrømning i den underliggende hud. Ofte blev kopsætningen gentaget efter perforering af huden med en sneppert, således at der blev suget blod ud gennem hudridserne.

Historie

Kopsætning er omtalt allerede i de gamle kileskriftmedicinske tekster fra Mesopotamien, i den oldegyptiske og oldindiske lægelitteratur.

Kopsætning blev anvendt i behandlingen af smerter, søvnbesvær og lignende, men også ved egentlige sygdomme, fx apopleksi, nyresygdomme og lungebetændelse, og har været kendt siden oldtiden. Kopsætning har været brugt helt til begyndelsen af 1900-tallet.

Danmark

I Henrik Harpestrengs urtebog, der ellers hovedsageligt handler om behandling af sygdomme med lægeurter, er der en også kort omtale af kopsætning.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig