Kopsætning er en tidligere brugt behandling af sygdomme, hvor en opvarmet, ca. 5 cm stor metal- eller glaskop anbringes på huden. Under den følgende afkøling af koppen fremkommer der et undertryk i den, som medfører en øget blodgennemstrømning i den underliggende hud. Ofte blev kopsætningen gentaget efter perforering af huden med en sneppert, således at der blev suget blod ud gennem hudridserne. Kopperne anbringes typisk i lænden, nakken eller mellem skulderbladene.
kopsætning
Kvinde, der behandles med kopsætning. Af Cornelis Dusart, 1695.
Af
Cornelis Dusart/Statens Museum for Kunst.
Licens:
Materialet er fri af ophavsret
Historie
Kopsætning er omtalt allerede i de gamle kileskriftmedicinske tekster fra Mesopotamien, i den oldegyptiske og oldindiske lægelitteratur. Kopper af bronze til kopsætning kendes fra arkæologiske udgravninger. Nogle af de ældste stammer fra den oldgræske kultur og er fundet på Korfu. Afbildninger af kopsætning kendes fra et egyptisk tempel nær ved Luxor fra ca. 1500 f.v.t.
Kopsætning blev anvendt i behandlingen af smerter, søvnbesvær og lignende, men også ved egentlige sygdomme, fx apopleksi, nyresygdomme og lungebetændelse, og har været kendt siden oldtiden. I den vestlige medicinske litteratur kendes metoden bl.a. fra kirurgen Lorenz Heisters (1683-1758) lærebog Chirurgie fra 1718 hvori der er en udførlig beskrivelse. Kopsætning har været brugt helt til begyndelsen af 1900-tallet. I Danmark blev kopsætning anvendt i forbindelse med vanskelige fødsler indtil 1910.
Komplikationer
I middelalderen og renæssancen blev indgrebet ofte foretaget i de offentlige badestuer uden særlige hygiejniske forholdsregler. I 1578 fik det fatale konsekvenser, da over 200 personer i Brünn (Brno) blev smittet med syfilis. Derudover er der i litteraturen fra omkring år 1900 flere steder omtale af risikoen for, at patienterne bliver forbrændte. I de tilfælde hvor man skar hul i huden efter sugningen, opstod der ofte et ar.
Blodkopper
Omkring år 1900 blev det forsøgt at forbedre teknikken ved at tilslutte en lille luftpumpe til kopperne, men det var uden gunstigt resultat. Ligeledes blev det forsøgt at lave nye design af kopper med indsnævret munding og af mere elastisk materiale. Man fortsatte med at lave en blodudtømmelse i forlængelse af kopsætningen. Det foregik ved, at der ved brug af et koppejern eller en Blodkop-snæppert blevskåret hul på de tørre blodkopper, altså den ophøjede røde plet i huden. Hygiejnen blev forbedret ved grundig opvarmning af kopperne og ved at rense dem i “spiritus”.
Kopsætning i litteraturen
Den engelske forfatter George Orwell har i sit essay Sådan dør de fattige fra 1946 beskrevet, hvordan kopsætning blev udført på et parisisk hospital i 1929: “Først tog lægen en halv snes små glas på størrelse med vinglas op af sin sorte taske, derefter stak studenten en brændende tændstik ind i hvert af glassene for at gøre det lufttomt, og så blev glassene sat fast på mandens ryg og bryst, hvorefter der på grund af vacuum’et opstod kæmpestore gule blærer. Først nogle øjeblikke efter gik det op for mig, hvad det var de foretog sig. Det var noget der hed kopsætning, en behandling, man kan læse om i gamle medicinske lærebøger, men som jeg indtil da havde troet var noget, man kun udsætter heste for”
Henrik Harpestrengs urtebog
I Henrik Harpestrengs urtebog, der ellers hovedsageligt handler om behandling af sygdomme med lægeurter, er der en også kort omtale af kopsætning.
Kopsætning i dag
Kopsætning tilbydes endnu i dagens Danmark på markedet for alternativ medicin, men ikke i det offentlige sundhedsvæsen. Indikationerne er meget forskellige. Der anvendes typisk moderne sterile kopper lavet af plastik. Migræne, angst, stress og fjernelse af affaldsstoffer fra kroppen er blandt de typiske indikationer, når de alternative behandlere skal komme med anbefalinger.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.