Kropsvæsker
Den intracellulære væske findes inden i cellerne, mens væsken uden for cellerne kaldes den ekstracellulære væske.
Kropsvæsker
Af .

Intracellulær væske er den del af kroppens totale væskevolumen, der befinder sig inde i kroppens celler. En mand, der vejer 70 kg, vil have cirka 23 liter intracellulær væske. Hos en ung mand udgør den intracellulære væske cirka 70 procent af kroppens totale væskevolumen, mens ekstracellulær væske (ECV) udgør cirka 30 procent. Mængden af den ekstracellulære væske og det totale vandindhold i kroppen vil aftage med alderen.

Faktaboks

Også kendt som
ICV, engelsk intracellular fluid (ICF)

Indhold i intracellulær og ekstracellulær væske

Tabellen viser, at der er store forskelle på indholdet af stoffer i den intra- og ekstracellulær væske. Det er fx 15 gange så mange natriumioner uden for cellerne som inde i cellerne. For kaliumioner er situationen omvendt.

elektrolyt blodplasma ECV ICV
natriumioner (Na+) 141 143 15
kaliumioner (K+) 4 4 140
calsiumioner (Ca2+) 2,5 1,3 0,0001
magnesiumioner (Mg2+) 1 0,7 15
klorid (Cl) 103 115 8
bikarbonat (HCO3) 25 28 15
dihydrogenfosfat (H2PO4) 1 1 60
sulfation (SO42) 0,5 0,5 10
organiske syrer 4 5 10
proteiner 2 <1 6

Elektrolytindholdet målt i millimol/liter i blodplasma, ekstracellulær væske (ECV) og i intracellulær væske (ICV).

Læs mere på lex.dk

  • ekstracellulærvæsken
  • væskebalance

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig