Inaktivitetsatrofi er svind af muskler på grund af manglende brug. Inaktivitetsatrofi ses oftest efter knoglebrud, hvor en ekstremitet ikke kan bevæges eller belastes i flere uger, mens knoglen heler. Inaktivitetsatrofi ses typisk efter større kirurgi og ved længerevarende sengeleje.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk atrofia ‘udtæring’

Genopretning af muskelstyrke

Hvis et ben er immobiliseret i to uger, mistes op til 30 procent af muskelstyrken. Det tager ca. tre gange så lang tid at genoprette muskelstyrken, der er mistet på grund af inaktivitet. Det er derfor vigtigt at genoptræning af muskelstyrke startes så tidligt som muligt. Efter protesekirurgi mobiliseres patienterne umiddelbart efter operationen. Ved korsbåndskirurgi kan det tage et år, før patienten har genvundet 90 procent af muskelstyrken i det opererede ben.

Læs mere på lex.dk

  • knoglebrud
  • rehabilitering
  • musklerne
  • sarkopeni

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig