Victor Haderups benævnelse af tænderne med tal, Haderups Nomenklatur, gør det let at præcisere, hvilken tand der er tale om ved en tandsygdom. På tegningen ses tandsættet forfra, således at tænderne i personens venstre side ses i tegningens højre side.

Et normalt tandsæt hos et voksent menneske består af 32 tænder, fordelt med 16 i overkæben og 16 i underkæben. Tænderne er symmetrisk fordelt i kæberne. I hver kæbehalvdel er der således to fortænder, én hjørnetand, to små kindtænder (præmolarer) og tre kindtænder (molarer).

.

Hjørnetand er den tand, der sidder i tandrækkens "hjørner" mellem fortænderne og forreste lille kindtand (præmolar), på begge sider i over- og underkæben. Mennesket har i alt fire hjørnetænder med en lang rod, både i mælketandsættet og i det permanente tandsæt.

Faktaboks

Også kendt som

dens caninus, hjørnetænder

Nummerering af hjørnetænder

Danske tandlægers betegnelse for hjørnetænderne i overkæben er 3+ og +3, i underkæben 3- og -3, efter det Haderupske nummereringssystem, hvori tandrækkerne deles ind i fire kvadranter regnet fra mediansagittalplanet. Et + betegner en tand i overkæben mens et − betegner en tand i underkæben. Er tegnet placeret efter nummeret, angiver det en tand i højre side, og er tegnet før nummeret angiver det venstre side. Tanden −3 er således den venstre hjørnetand i underkæben. Hjørnetænderne er forskelligt udviklet hos forskellige dyrearter afhængigt af levevis.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig