Fuglebryst er en frembuling af den forreste brystvæg (thoraxvæg), som dannes af brystbenet (sternum) og tilhørende ribbensbrusk.

Faktaboks

Også kendt som

pectus carinatum, hønsebryst

Forekomst

Incidensen er cirka 1 pr. 5.000. Fuglebryst er ca. fire gange hyppigere hos mænd end hos kvinder.

Symptomer

Tilstanden kan give gener ifm. at sove i bugleje eller ved visse erhverv, hvor der i perioder kan forekomme tryk eller slag mod brystkassen (f.eks. ved visse typer af håndværksmæssigt arbejde, militæret, politiet etc.)

Behandling

Indikation for operation er primært pga. kosmetiske gener samt af social og psykologisk betydning.

Behandlingen er primært anlæggelse af en brace, som er en korsetbehandling, hvilket primært anvendes hos unge under 18 år, hvor brystkassens skelet er relativt elastisk.

Nogle personer, specielt ældre, bliver tilbudt operation, hvor bl.a. ribbensbrusken fjernes og brystbenets placering remodelleres, også er kendt som en Ravitch procedure.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig