Victor Haderups benævnelse af tænderne med tal, Haderups Nomenklatur, gør det let at præcisere, hvilken tand der er tale om ved en tandsygdom. På tegningen ses tandsættet forfra, således at tænderne i personens venstre side ses i tegningens højre side.

Et normalt tandsæt hos et voksent menneske består af 32 tænder, fordelt med 16 i overkæben og 16 i underkæben. Tænderne er symmetrisk fordelt i kæberne. I hver kæbehalvdel er der således to fortænder, én hjørnetand, to små kindtænder (præmolarer) og tre kindtænder (molarer).

.

Fortænder er de fire forreste tænder i overkæben og i underkæben, som til siderne er afgrænset af hjørnetænderne. Både i mælketandsættet og i det permanente tandsæt har mennesket otte fortænder.

Faktaboks

Også kendt som

dentes incisivi (latin)

Fortændernes forreste (faciale) flade er let konveks. De har en ret tynd skæreflade og en enkelt rod. Fortænderne i overkæben er altid større end dem i underkæben. Underkæbens fortænder er de mindste tænder i tandsættet.

Fortænderne i mælketandsættet er de første tænder, der bryder frem, sædvanligvis inden for første leveår. De blivende fortænder bryder typisk frem i 6–8-årsalderen, de midterste først.

Dyrenes fortænder kan variere betydeligt alt efter deres funktion; der er fx stor forskel på rovdyr og gnavere. Drøvtyggere har ikke fortænder i overkæben.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig