fodbrud

Brud i rullebenet (talus) er almindeligt efter fald fra stor højde med samtidig forvridning af anklen. Frakturtypen kan påvirke blodforsyningen til knoglen, der kan blive beskadiget og medføre avaskulær knoglenekrose med kollaps. Ved fejlstillinger skal operation foretages hurtigt, idet forsinkelse øger risikoen for, at knoglen dør på grund af avaskulær knoglenekrose. Der er også øget risiko for udvikling af artrose i ankelleddet efter et brud i rullebenet.

Brud i hælbenet (calcaneus) sker også ofte ved fald fra stor højde. Symptomer på hælbrud er udtalt hævelse, tab af bevægelighed, stærk smerte ved tryk mod hælbenet, så det er umuligt at stå, og så ses der blodudtrædninger (suggillation) under ankelknoerne. Røntgenundersøgelse vil kunne afsløre bruddet, men CT-scanning er ofte nødvendig for at klassificere bruddet og planlægge operationen.

Behandlingen af et hælbrud afhænger af, hvilken type brud det drejer sig om. Enkle brud behandles med aflastning, og ofte er gips ikke nødvendigt. Mere komplicerede brud kan kræve kirurgi. Fælles for de fleste brud i hælbenet er, at det tager lang før funktionen er genvundet helt. Ofte tillader man ikke belastning af benet i tre måneder, uafhængigt af om man opereres eller ej.

Det er ikke usædvanligt med en vis grad af invaliditet efter hælbrud.

Bådbenet (os naviculare) befinder sig på indersiden af anklen, foran rullebenet. Leddet mellem rullebenet og bådbenet (talonavikularleddet) er et af de vigtigste led i mellemfoden. Dette led muliggør eversion, inversion og størstedelen af pronation og supinationen (vridninger) i foden. Ustabile brud vil påvirke hele fodens bevægelighed.

Det kan være svært at opdage brud i bådbenet på røntgen, og CT-scanning er ofte nyttig. Ved fejlstilling på mere end én millimeter i leddet kan det være aktuelt med operation. Det tager ofte op til fire måneder før bruddet er helet op, og forsinket eller manglende heling forekommer.

Terningebenet (os cuboideum) ligger på fodens yderside. Leddene mellem naviculare, cuboideum og knoglerne i mellemfoden er vigtige for at fodens svangbue skal kunne affjedre fodnedslaget ved gang, løb eller spring. Brud i naviculare og cuboideum er svære at se på et almindeligt røntgenbillede, men CT-scanning er derimod meget velegnet til at diagnosticere disse frakturer. Fejlstillede brud vurderes for operation, ellers er behandlingen aflastning med støvleortose eller støvlegips i seks til otte uger.

Lisfranc-leddet ligger i mellemfoden på fodens inderside. Fraktur og ruptur af ligamentet kræver stor kraft, men en skade her kan give alvorlige komplikationer på sigt selv efter korrekt behandling. Ved skade vil der være smerter over fodryggen, og foden kan have blålig misfarvning på undersiden som tegn på blødning fra brudstedet. Røntgen kan vise øget afstand mellem første og anden mellemfodsknogle, men skaden kan være svær at opdage på røntgen. CT er nødvendig for at kortlægge skaden. En Lisfranc-skade skal som regel opereres. Der er ofte en lang rehabiliteringsperiode efter skaden, og senskader er almindelige.

Et direkte tryk eller slag kan forårsage brud i mellemfodsknoglerne. Træthedsbrud kan også forekomme efter en lang march og kaldes derfor marchbrud. Den slags brud heler ofte uden problemer på fire til seks uger, og behandlingen rettes mod smerterne. Er smerterne udtalte, kan det lindre at lægge foden i gips. Basis af femte metatars er særligt udsat for brud, og det kan tage lang tid at hele op på grund af dårlig blodcirkulation (Jones' fraktur).

Brud i en tå (phalanges) sker enten ved, at man snubler, sparker mod noget eller ved at noget tungt falder ned over tæerne. Som regel er den slags frakturer fredelige. Den skadede tå kan fikseres med plaster til de nærliggende tæer. Brud i tæerne heler på få uger.

Ved knoglebrud i storetåen (fractura hallucis) er det vigtigt at undgå fejlstillinger, der kan give øget risiko for smerter og udvikling af artrose.

• knoglerne
• foden
• benbrud
• knoglebrud