Indsættelse af stent
Indsættelse af stent
Af /Created with BioRender.com.

Endoprotese er en permanent eller midlertidig indsættelse af et kunstigt materiale i en syg eller beskadiget kropsdel. Hovedmålet med en endoprotese er, at genoprette funktionen i det berørte organ for at opnå smertelindring, forbedre blodgennemstrømning eller skabe uhindret passage af luft, galde eller urin. Mange endoproteser kan implanteres med ikke-invasive teknikker, hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt at udføre kirurgi, og dermed kan behandling foretages væsentligt hurtigere.

Faktaboks

Etymologi

Ordet er en sammensætning af det græske præfiks endo- 'inden for' og protese.

Eksempler på endoproteser

Eksempel på en hofteleds-protese.
.
  • Karstents kan bruges til at holde forsnævrede dele af et kar åbent.
  • Aortagrafter er en endoprotese kan bruges til at forstærke aorta (hovedpulsåren) for at undgå at aorta brister, hvis den er svært udvidet (aorta aneurisme).
  • Galdevejs-stent kan bruges til at holde galdevejene åbne.
  • Ureterstent kan anbringes i urinlederne fra nyrene og ned til blæren for at holde dem åbne.
  • Trakealstent kan bruges til at holde luftrøret (trakea) åbent.

Materialer

Endoproteser kan være lavet af plastik, keramik eller metaller, fx titan eller cobalt-chrom.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig