dødelighedens historie i Danmark

Viden om befolkningens størrelse og dødelighed fik man ved, at præsterne fra midten af 1600-tallet førte kirkebøger, hvor de registrerede fødsler og kirkelige handlinger som begravelser. Fra 1700-tallet begyndte de styrende at se en stor og rask befolkning som betydningsfuld for landet velstand, og derfor blev det vigtigt at vide, hvor stor befolkningen var. I 1769 gennemførte myndighederne den første folketælling, der gav et øjebliksbillede af, hvor mange mennesker, der var i Danmark. Der blev lavet i alt 27 folketællinger frem til 1970.

Fra 1921 blev der for hele landet registreret, hvad mennesker døde af. Fra midten af 1800-tallet havde man oplysninger om dødsårsagerne i byerne.

Middellevetiden er et gennemsnit, som udregnes for hvert år ud fra hvor mange i hver aldersgruppe, der dør. Ved midten af 1800-tallet var middellevetiden 45 år, og for nyfødte i 2023 var den 81. Dengang var den så lav, fordi ufattelig mange børn døde, og dette trak gennemsnittet ned. Nu om dage er mennesker oftest gamle, når de dør. Børn og unge døde typisk af infektionssygdomme, mens gamle dengang, lige som i dag, især døde af kroniske sygdomme, fx kræft og hjerte- og karsygdomme, eksempelvis blodprop i hjertet og hjerneblødning, som er længe om at udvikles.

Der blev tidligere født mange flere børn. Fra 1700-tallet, hvorfra der er statistik, og frem til slutningen af 1800-tallet blev der født 30 børn per 1.000 indbyggere. Siden faldt fødselsraten, og den var fra midten af 1900-tallet og frem omkring 10. Fordi dødeligheden faldt længe før fødselsraten, voksede befolkningen.

I 1845, hvor middellevetiden kun var 45 år, kunne man tro, at der ikke var gamle mennesker i Danmark, men det var der. Også den gang blev mange både 70 og 80 år, og nogle sågar 100 år. Andelen af gamle mennesker var dog meget lavere end i dag, fordi så mange døde i yngre aldre, at de aldrig nåede at blive gamle. I 1845 var der 16 personer, der var 100 år og 42.000, som var over 70 år i en befolkning på 1,3 millioner. I 2023 var der 1.200 personer, der var over 100 år og 840.000, som var over 70 år i en befolkning på 6 millioner.

Den største nedgang i dødeligheden fandt sted i 1900-tallets første halvdel, hvor middellevetiden for nyfødte steg med 17 år. Stigningen skete især, fordi børne- og ungdomsdødeligheden faldt, og særligt spædbørnsdødeligheden faldt. Ved 1900-tallets begyndelse døde 12 % af alle børn, før de blev et år, hvilket svarede til næsten 10.000 døde børn hvert år. I 1950 døde kun 3 % af spædbørnene, og i dag er det kun godt to promille, som dør så tidligt.

I 1900-tallets begyndelse døde spædbørnene især af sygdomme, som smittede gennem vand og mad, især kolerine, den såkaldte "lille kolera", og af sygdomme, som smittede gennem luften, fx tuberkulose, difteri, kighoste, lungebetændelse og bronkitis. Også de større børn og de unge døde af de smitsomme sygdomme.

Der er mangler stadig viden om, hvorfor færre blev smittede med de dødelige sygdomme, fx faldt dødeligheden på grund af diarresygdommen kolerine først fra 1910’erne, selv om vandforsyningen i mange byer var godt udbygget længe før da. Det kan dog have haft betydning, at der kom sutteflasker af glas og gummi, som var nemmere at rengøre, på markedet i starten af 1900-tallet. Fra år 1900 indførte også stadig flere skoler husgerning, hvor piger lærte om hygiejne, hvilket kan have medvirket til at højne niveauet af hygiejne i hjemmene.

Fra 1950 til 1980 steg mænds middellevetid kun med to år, og kvinders med fem år. Begge tal er langt lavere end de havde været i første halvdel af 1900-tallet. Den væsentligste grund til, at dødeligheden ikke faldt så meget mere, var, at børnedødeligheden nu var så lav.

Andre forhold kan også have haft betydning for det langsomme fald og forskellen mellem kønnene. Mænds rygning var steget meget og var længe mere udbredt end kvinders. Andelen af kvinder, der røg steg i årene fra 1950 til 1980, men det tager lang tid før rygning viser sig i dødeligheden.

Overlevelsen blev fra 1980’erne bedre, om end levealderen ikke steg så meget som i begyndelsen af århundredet. Forhold, som bidrog til den bedre overlevelse, var bl.a. at sundhedsvæsenet fik bedre behandlinger af de kroniske sygdomme, som nu var blevet de mest almindelige dødsårsager.

Det kan også have spillet en rolle, at de personer, som blev gamle i slutningen af 1900-tallet og begyndelsen af 2000-tallet, generelt havde et bedre helbred. De hørte til de generationer, der havde haft færre smitsomme sygdomme end de foregående, og færre havde haft et hårdt fysisk arbejde.

Den samlede kræftdødelighed er faldet meget lidt siden 1920’erne, hvis man tager højde for, at befolkningens alderssammensætning har ændret sig. Nogle kræftsygdomme er blevet mere almindelige, fx lungekræft og brystkræft. Andre kræftsygdomme er blevet mere sjældne, fx mavekræft, hvilket kan skyldes, at mennesker spiser mindre saltet og røget kød.

Dødeligheden som følge af hjerte- og karsygdomme steg i løbet af 1900-tallet, men begyndte at falde fra 1950’erne for kvinderne og fra 1980’erne for mændene. Hvorfor kvindernes dødelighed i hjerte- og karsygdomme faldt længe før mændenes er fortsat usikkert.

Der er fortsat nedgang i dødeligheden i hjerte- og karsygdomme, og denne skyldes flere ting, herunder bedre og hurtigere behandling af blodpropper, bypass-operationer og kolesterol- og blodtrykssænkende medicin. Samtidig fik færre mennesker hjerte- og karsygdomme, og der var færre rygere.

I 1800-tallet, hvor 30 mennesker ud af 1.000 mod 10 i dag døde på et år, var sandsynligheden for, at man oplevede et dødsfald i sin nærhed, tre gange større. Flere mennesker døde dengang i deres hjem, og derved så flere deres døde pårørende. Døden var også mere synlig i bybilledet, fx ved at der ofte gik begravelsestog gennem landsbyer og byer. Det var almindeligt at gå i sørgetøj eller på anden måde markere, at man havde mistet en pårørende. Skikken med sørgetøj forsvandt i løbet af 1900-tallet.

• Juel K. Dødeligheden i Danmark gennem 100 år. København, Statens Institut for Folkesundhed, 2004.
• Løkke A. Døden i barndommen. København, Gyldendal, 1998.
• Vallgårda S. Dødeligheden daler. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag, 2023.

• historiske sundhedsforhold i Danmark
• demografi
• folketælling
• middellevetid