Bariumgrød er en tyk, hvid væske lavet af bariumsulfat, et slags krystallinsk salt, sammen med andre tilsætningsstoffer. Grøden indtages i forbindelse med røntgenundersøgelser af fordøjelsessystemet.

Anvendelse af bariumgrød

Når en patient indtager bariumgrød, dækkes fordøjelseskanalen med den tykke hvide væske. Bariumsulfat er uigennemtrængeligt for røntgenstråler, og fremstår derfor hvidt på røntgenbillederne. På den måde er det muligt at få et tydeligere billede af fordøjelseskanalen ved at fremhæve konturer og strukturer, der ellers ville være svære at se på almindelige røntgenbilleder. Undersøgelserne er nyttige for at diagnosticere forskellige tilstande, såsom blokeringer, betændelse og svulster i fordøjelsessystemet.

Bariumsulfat er uopløseligt i vand og passerer gennem mave-tarmkanalen uden at blive optaget i kroppen.

Andre barium produkter

Bariumgrød findes i en række kommercielt tilgængelige blandinger med forskellig viskositet, klæbeevne, overfladespænding, stabilitet og smag for forskellig brug.

Andre produkter, der er baserede på barium, anvendes også til CT-scanning, men her optræder de i stedet som flydende kontrast.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig