Attack er betegnelsen for et periodevis udbrud af en sygdom. Betegnelsen kendes især fra sygdommen multipel sklerose (MS).

Faktaboks

Også kendt som

attak

Symptomer ved attack

Symptomer ved attack kan være meget forskellige og afhænger af hvilke del af centralnervesystemet, som er ramt. Symptomerne kan fx være synsnedsættelse, dobbeltsyn, kraftnedsættelse, føleforstyrrelser m.fl.

Symptomet varer typisk fra nogle få døgn til to til tre uger. Symptomerne kan aftage eller forsvinde igen af sig selv.

Et attack kan være det første tegn på multipel sklerose eller et nyt tegn på aktivitet i sygdommen.

Årsag til et attack

Det er et udbrud af sygdommen med sygdomsaktivitet, hvor nogle af immun systemets celler angriber nervebaner. Ved MR-scanning kan man se, at der kan være hævelse ved nerven, hvor den er angrebet. Hævelsen kan aftage spontant over nogle uger.

Behandling

Et attack kan bl.a. behandles med binyrebarkhormon, som kan kan mindske hævelsen og dermed reducere den tid, hvor der er symptomer. På MS-klinikken kan der rådgives om forebyggende behandling, som kan reducere risikoen for at få nye attacker.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig