Scanning af araknoidalcyste
CT-scanningsbillede af araknoidalcyste beliggende foran patientens venstre tindingelap.
Scanning af araknoidalcyste
Af .
Licens: CC BY 2.0

Araknoidalcyste er en væskefyldt, godartet cyste, som udgår fra mellemste hjernehinde (araknoidea). Araknoidalcyster kan ses i relation til hjernen og rygmarven. De opdages ofte tilfældigt ved CT- og/eller MR-scanning fortaget på bagrund af mistanke om anden sygdom. Araknoidalcyster kræver typisk ingen behandling eller opfølgning, i sjældne tilfælde ses det dog, at cysten trykker på det underliggende hjernevæv, hvorved kirurgisk behandling kan være påkrævet.

Araknoidalcyster kan forekomme langs hele araknoideas udstrækning, men ses oftest i relation til storhjernens tindingelap og omkring lillehjernen. Væskeindholdet i cysten minder om cerebrospinalvæske, som er en klar og farveløs væske, der støtter og beskytter centralnervesystemet mod skader.

Forekomst

Det anslås, at araknoidalcyster forekommer hos 2 % af befolkningen. Forekomsten er to til tre gange højere hos mænd. Cysterne opstår sandsynligvis allerede i fosterlivet. Ultralydsundersøgelser hos fostre og nyfødte har vist, at cysterne både kan blive større og mindre over tid tidligt i livet. Vækst af cyster over tid er sjældent hos voksne.

Årsag og sygdomsmekanisme

Årsagen til at araknoidalcyster opstår, er ikke endeligt afklaret. Tidligere blev det antaget, at betændelse eller skader var årsag til cysteudviklingen. I dag er der mere fokus på en lokalt opstået udviklingsforstyrrelse eller abnormitet i araknoidea, som bevirker, at denne spaltes og herved danner en ventillignende hindring i passagen af cerebrospinalvæske. Genetikstudier har ikke vist, at araknoidalcyster er associeret med et specifikt gen, men en mulig ophobning hos personer med polycystisk nyresygdom er beskrevet.

Symptomer

Nogle gange giver cysterne specifikke symptomer gennem pres mod underliggende nerver eller hjernevæv. En araknoidalcyste beliggende under synsnerverne kan fx give svækket syn og en cyste, der blokerer passagen af cerebospinalvæske ud af kraniet, kan give hydrocephalus. Andre gange ses mere uspecifikke symptomer som hovedpine eller svimmelhed, og det kan være svært at afgøre, hvorvidt symptomerne har årsagssammenhæng med cysten.

Diagnosen

Araknoidalcyster diagnosticeres ved enten CT- eller MR-scanning, hvor de ofte opdages som et tilfældigt fund ved udredning på baggrund af mistanke om anden sygdom.

Behandling af araknoidalcyste

De fleste araknoidalcyster anses for at være tilfældige fund uden relation til de symptomer, der ledte til den diagnostiske scanningsundersøgelse. Cysterne opstår sandsynligt tidligt i livet og vokser sjældent i voksenalderen. Nyopståede symptomer i voksenalderen vil derfor ikke altid kunne forklares af en påvist cyste. Hovedpine, svimmelhed, kognitive symptomer, depression, eller epilepsi er ikke hyppigere hos personer med araknoidalcyster end i resten af befolkningen. Behandling af araknoidalcyster er derfor kontroversielt.

Kirurgisk behandling

Kirurgisk behandling tilbydes kun i de tilfælde, hvor det findes sandsynligt, at symptomerne kan have relation til cysten. Neurokirurgisk behandling (fenestrering), hvor cystevæggen åbnes, så der er fri passage af cerebrospinalvæske ind og ud af cysten, er den almindeligste operationsmetode. I nogle tilfælde kan indlæggelse af en såkaldt cystoperitoneal shunt, et dræn via en ventil fra cysten og til bughulen, være et alternativ. Personers oplevelse af bedring af symptomer efter cystekirurgi rapporteres hos omkring 75 %, mens op til 20 % oplever komplikationer til indgrebet, og objektiv forbedring af funktionsniveau er ikke hovedreglen. Resultaterne er muligvis lidt bedre hos børn end hos voksne.

Læs mere på lex.dk

  • hjernen
  • hjernesvulster

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig