Anodonti er en tilstand, hvor en person ingen tænder og tandanlæg har. Den er genetisk betinget og skyldes svigt i tandudviklingen, og personer med denne tilstand udvikler aldrig tænder.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af græsk an- 'ikke' og odous 'tand', i genitiv odontos.

Tilstanden er meget sjælden og kan både give sociale og funktionelle udfordringer.

Behandling af anodonti

Behandlingen kan indebære tandproteser i barne– og ungdomsårene. Først efter 20-årsalderen er kæberne fuldt udvoksede, og i kæbeknoglen kan der fastgøres tandimplantater, som kan bære tanderstatninger.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig