Ankylose
Ankylose af højre knæled på grund af en langvarig infektionssygdom.
Ankylose
Af .

Ankylose er stivhed i leddene, som skyldes, at ledfladerne vokser sammen, eller at ledbåndene skrumper, så bevægeligheden i leddet forhindres.

Faktaboks

Etymologi

Ordet ankylose kommer af græsk ankylos 'krum' + -ose, ankylose er betegnelsen for ledstivhed

Typer af ankylose

Det er to typer ankylose; ossøs ankylose og fibrøs ankylose.

Ossøs ankylose

Ossøs ankylose giver nedsat bevægelighed på grund af sammenvoksning af knogle.

Fibrøs ankylose

Fibrøs ankylose giver nedsat bevægelighed på grund af skrumpning af ledkapsel og ledbånd.

Årsager

Ankylose kan opstå efter betændelse i ledbrusken fx ved gigt eller ved direkte skade af leddet. Ankylose kan også skyldes manglende brug af leddet fx ved en nerve- eller muskellidelse eller ved skrumpning af omgivende væv fx efter en forbrænding.

Behandling af ankylose

Hvis ledskaden giver smerter ved bevægelse og belastning, kan det blive nødvendigt at stivgøre leddet i en stilling, der sikrer den bedste funktion af leddet. I andre tilfælde kan der foretages en operation, hvor der indsættes et kunstigt led for at forbedre ledfunktionen.

Ankylose i kæbeleddet

Ankylose i kæbeleddet giver nedsat gabeevne, vanskeligheder med at spise, tale og holde mundhygiejne. Det kan give nedsat vækst og dermed kranieasymetri (asymmetria faciei) eller deformitet og skævt sammenbid hos børn. Behandlingen er en plastikkirurgisk operation i ledområdet. Operationen kan eventuelt være indsættelse af ribbentransplantat eller totalprotese i kæbeleddet. Operationen skal ledsages af aktive øvelser og behandling af et eventuelt skævt sammenbid.

Læs mere på lex.dk

  • ledkapsel
  • ledbånd
  • spondylitis ankylopoietica (Bekhterevs sygdom)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig