Alveoler

Allergisk alveolitis er irritation helt ude i lungeblærene (alveolerne). Det er ikke en betændelsesreaktion, men nærmere en inflammation der skabes af en allergisk reaktion.

Faktaboks

Også kendt som
farmers lung, hypersensitivitets pneumonitis og eksogen allergisk alveolitis

Allergisk alveolitis dækker over mange forskellige årsager, og der kan være forskellige symptomer. Forekomsten synes at variere afhængigt af, hvad der findes i luften, der hvor personen opholder sig. Der er derfor en betydelig variation mellem regioner, klimazoner og landbrugspraksisser.

Personer med allergisk alveolitis har som regel været udsat for gentagen inhalation af støv (aerosoler), fx fuglestøv, dampe eller gasser. I disse aerosoler findes de egentlige antigener. Dette kan være bakterier, svampe, parasitter, dyre- eller planteproteinstoffer og organiske eller ikke-organiske kemikalier. En undtagelse er den type af allergisk alveolitis, som er forårsaget af medikamenter. Her er der som regel ikke tale om et antigen, der er blevet inhaleret, men derimod, at antigenet når lungerne via blodet.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig