albueleddet

Højre albueled set forfra.

albueleddet
Af /Store medisinske leksikon ※.
albuelukasation
Albueluksation hos en 16-årig pige. Skaden opstod under under brydning. Den spidse ende af albuen udgår fra albuebenet og benævnes olecranon.
albuelukasation
Af .

Albueluksation er at albuen er gået af led. Det vil sige, at albueleddets ledflader forskydes ift. hinanden, så der ikke længere er kontakt mellem de to ledfacetter. Det er mest almindeligt, at underarmen forskydes tilbage ift. overarmen (posterior luxation). Af og til er det hovedet på spolebenet (radius), som forskydes, fx som følge af brud på albuebenet (ulna).

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin luxatio 'dislokation' eller 'forskydning'

Også kendt som

at albuen er gået ud af led

Luksation skyldes næsten altid et traume, fx et fald, og er almindeligst hos børn og unge pga aktivitet. Ledbåndene og ledkapslen bliver helt eller delvis revet i stykker ved luksation og nerverne i armen kan også blive beskadiget.

Behandling ved albueluksation

Behandlingen går ud på at sætte leddet tilbage på plads (reponering). Reponeringen skal ske så hurtigt som muligt for at undgå yderligere skader på nerver og blodforsyning. Hos voksne kan der anvendes lokalbedøvelse, men hos børn foretrækkes at repositionen bliver udført i bedøvelse. Ved reposition flekteres albuen let og den spidse ende af albuen (olecranon) skubbes fremad. På den måde glider leddet på plads.

Når leddet er tilbage på plads

Efter at albuen er sat på plads, skal stabiliteten af albueleddet sikres. Hvis albuen ikke glider ud af leddet igen, kan behandlingen være konservativ, dvs. at operation ikke er nødvendig. Hvis skaden har medført brud eller alvorlige ligamentskader, er det mange gange nødvendigt med operation. Efter reponeringen skal patienten ofte gå med armen i slynge eller gips i en kortere tid. Hvis skaden ikke håndteres korrekt i den tidlige fase efter ulykken, kan det medføre varige mén. Derfor kontrollerer lægen nøje, om der er sket skader på nerver eller blodforsyning.

Prognose

Ved konservativ behandling opnås ofte et stabilt led. Dog kan der forekomme indskrænkning af bevægelsen i leddet. Det ses særligt ved ekstensionen, dvs. at albueleddet ikke nødvendigvis kan strækkes helt ud.

Brud der opereres, har som regel mere omfattende skader. Der opnås som regel god stabilitet, men der kan forekomme stivhed i leddet. Der er risiko for kroniske smerter eller ektopisk knogledannelse (knogledannelse omkring leddet).

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig