Afasi er et symptom med en defekt i den sproglige funktion, som er pådraget ved fx en skade. En pådraget skade kaldes også en erhvervet læsion. Personer med afasi har altså tidligere haft en normal sprogfunktion. Evnen til at forstå sprog og til at udtrykke sig sprogligt kan påvirkes i forskellig grad ved afasi, men oftest er både det talte og skrevne sprog påvirket i stort set samme grad. Afasi skyldes en læsion i et eller flere af sprogcentrene i hjernen og/eller i sprogcentrenes forbindelser. Sprogfunktionen er lokaliseret til den ene hjernehalvdel, den sprogdominante hemisfære, hvilket oftest er den venstre hjernehalvdel. Den hyppigste årsag til afasi er blodpropper i hjernen.
afasi
Forekomst
Afasi er et symptom, som kan optræde ved flere sygdomme, og hyppigheden er derfor ikke umiddelbart mulig at fastslå. Den kan dog skønnes ud fra antallet af slagtilfælde (apopleksi), der er den hyppigste årsag til afasi. Der er ca. to nye tilfælde af apopleksi pr. 1.000 indbyggere hvert år i den danske befolkning, hvilket er ca. 12.000 tilfælde. Hvis det antages, at knap en tiendedel af disse får afasi, samt at der medregnes andre årsager til afasi, bliver et skøn ca. 4.000 nye tilfælde pr. år i Danmark.
Historisk baggrund
Afasi er et symptom, som altid har været kendt. Taleforstyrrelser af afasitype ved skader i tindingeregionen ifm. krig er beskrevet i egyptisk medicin i Papyrus Edwin Smith, der er dateret tilbage til ca. 1550 f.v.t. Ca. 400 år f.v.t. beskrev Hippokrates en ung kvinde med lammelse af højre arm samt taleforstyrrelser af afasitypen. Fra begyndelsen af 1700-tallet er der en del beretninger om afasi.
Opdagelsen af sprogområderne i hjernen
Der er områder i hjernen, som har særlig betydning for sprogfunktioner, og læsion af disse fører til afasi. Det er ”Brocas område" eller "Brocas center” og ”Wernicke-området eller -center”. Brocas område sidder fortil i hjernen og blev beskrevet 1861 af den franske kirurg og antropolog Paul Broca, som området er opkaldt efter. Wernicke-området blev beskrevet i 1874 af den tyske neurolog Carl Wernicke og er opkaldt efter ham. Området sidder i den øverste og bageste del af hjernens tindingelap.
Betegnelserne inden for afasi
Både i Danmark og internationalt anvendes der forskellige betegnelser for forskellige typer af afasi. Internationalt anvendes flydende afasi og ikke-flydende afasi som hovedinddelinger. I Danmark har betegnelserne impressiv afasi og ekspressiv afasi været udbredt. De internationale betegnelser kan anses for mere præcise, da de bedre beskriver defekterne i sproget. De danske betegnelser er mindre nøjagtige i beskrivelsen af både de sproglige defekter og anvendelsen. Betegnelsen impressiv afasi er fx ofte anvendt, når det er konstateret, at en patient har svært ved at forstå sprog, uden at personens evne til at udtrykke sig sprogligt er testet.
Former for afasi
Der skelnes mellem forskellige afasiformer, som er afhængige af læsionens omfang og placering
Flydende afasiformer
Ved de flydende afasier kommer ordene i en glidende ordstrøm med mere eller mindre indhold og sproglige fejl.
- Wernickes afasi skyldes en læsion omkring Wernicke-området i hjernen. Den spontane tale er flydende, ubesværet, velartikuleret og ofte i et højt anstrengt tempo. Der er dog mange forkerte og omskrevne ord (parafasier) og mangel på substantiver i sætningerne. Talen får dermed begrænset indhold af information og kan blive helt uforståelig med en rivende ordstrøm uden meget indhold. Der er en defekt i både sprogforståelsen samt vanskeligheder ved at gentage sætninger og benævne genstande.
- Transkortikal sensorisk afasi minder om Wernickes afasi, men evnen til at gentage sætninger er bevaret. Patienten har dog svært ved at forstå meningen af den sætning, de lige har gentaget.
- Anomisk afasi eller amnestisk afasi er karakteriseret af en flydende tale, hvor besvær med at finde ordene er det dominerende symptom. Der kan som følge af ordmobiliseringsbesværet forekomme parafasier og pauser i ordstrømmen.
- Konduktionsafasi minder om Wernickes afasi, men med besvær med at gentage sætninger som det helt dominerende symptom. Det ses ved læsion af fasciculus arcuatus, som er den struktur i hjernen, der forbinder Wernicke-området med Brocas område.
Ikke-flydende afasiformer
Ved de ikke-flydende former er der ofte nedsat taletempo, umotiverede pauser midt i ordene, forkert sammensætning af stavelser og forkert grammatik, og evt. øget brug af substantiver førende til telegramstil.
- Broca-afasi skyldes en læsion, der påvirker Brocas område i hjernen. Den spontane tale er anstrengt og præget af udtalebesvær. Sætningsopbygningen er agrammatisk og har ofte form af telegramstil med mange substantiver. Evnen til at gentage sætninger og til at skrive er tilsvarende påvirket. Sprogforståelsen og evnen til at læse er oftest intakt.
-
Global afasi er hyppig og den afasiform der har den mest omfattende læsion i sprogfunktionen. Både Broca- og Wernicke-området er afficeret. Alle sproglige elementer er påvirket, både tale, forståelse og evnen til at skrive. Global afasi ses typisk efter et slagtilfælde med større læsion i den sprogdominante hjernehalvdel. Den spontane tale kan være reduceret til få, ofte meningsløse, ord og sprogforståelsen kan helt mangle.
Impressiv og ekspressiv afasi
I Danmark og i Norge har begreberne impressiv og ekspressiv afasi været ret brugt. Impressiv afasi, manglende sprogforståelse har mest svaret til Wernicke afasi. Tilsvarende har ekspressiv afasi, manglende evne til at udtrykke sig mest svaret til Broca afasi.
Aleksi uden agrafi
Aleksi uden agrafi er en sjælden og særlig form for afasi, hvor der er en manglende evne til at læse uden manglende evne til at skrive. Ved aleksi uden agrafi er alle hjernens sprogområder intakte, men der er en læsion bagtil i den sprogdominante hjernehalvdel, almindeligvis venstre hemisfære. Dermed er synsfunktionen i venstre hjernehalvdel skadet, og patienten mister sit højre synsfelt. Der kan derfor ikke sendes synsimpulser fra højre synsfelt til venstre hemisfæres sprogområder. Venstre synsfelt er derimod intakt og fungerer tilsyneladende normalt med synsopfattelse bagtil i højre hemisfære. Læsionen af den bageste del af venstre hjernehalvdel strækker sig dog helt frem til at omfatte den bageste del af hjernebjælken (corpus callosum), og det er her at opfattelse af bogstaver normalt krydser fra den højre til den venstre hjernehalvdel. Taleområderene i venstre hjernehalvdel får dermed ikke information fra synet, der ellers fungerer delvist normalt, og patienten kan følgelig ikke læse. Det er derfor muligt at skrive en sætning, men ikke at læse den. Det er desuden muligt at læse tal, men ikke tekst med bogstaver, da opfattelsen af tal læst med højre synsfelt går længere frem i højre hjernehalvdel, inden den krydser midtlinjen gennem hjernebjælken, og her er den intakt, da læsionen kun omfatter den bageste del af hjernebjælken.
Årsager og sygdomsmekanisme
Afasi ses ved læsion i hjernens sprogdominante hjernehalvdel (hemisfære). Hos højrehåndede personer er det stort set altid den venstre hemisfære, der styrer sproget. Hos lidt over halvdelen af venstrehåndede personer er det også den venstre hjernehalvdel, der er sprogdominante, og hos knapt halvdelen af venstrehåndede er det den højre.
Den hyppigste årsag til afasi er en vaskulær læsion i hjernen, fx en blodprop.
En gradvist udviklet afasi kan ses i alle faser af Alzheimers og andre demenssygdomme, og det kan i nogle tilfælde være et af de første symptomer på sygdommen. Udviklingen af afasi ved disse sygdomme skyldes, at de degenerative forandringer i hjernen ved demenssygdommen i de tidlige faser i en del tilfælde i særlig grad rammer og giver symptomer fra sprogområderne.
Hjernetumorer, der er lokaliseret i nærheden af et af sprogcentrene, ledsages ofte af afasi, da tumorerne angriber eller trykker på sprogområderne.
Symptomer på afasi
Overordnet er symptomerne på afasi en defekt evne til at forstå sprog og til at udtrykke sig sprogligt. Almindeligvis er mundtligt og skriftligt sprog afficeret i samme omfang. Defekterne spænder over manglende forståelse af sprog, herunder manglende evner til at følge opfordringer; manglende evne til at gentage sætninger; talestrøm uden indhold; besvær med at finde ordene; brug af forkerte ord eller stavelser (parafasier); forkert grammatik og en ikke-flydende talestrøm, hvor der er ophold midt i ord.
Afasi vil ofte være mere udtalt ved komplekst sprogbrug med mere indviklede sætninger. Omvendt ses det, at remsetale er bedre bevaret, fx sige en simpel talrække eller, at kunne synge en vise, som personen i forvejen kendte udenad.
Diagnosen afasi
Diagnosen afasi stilles ved undersøgelse af personen. Udredningen af den tilgrundliggende hjernesygdom omfatter ofte hjernescanninger og neuropsykologisk test.
Behandling af afasi
Behandlingen retter sig primært efter den tilgrundliggende sygdom. Ved fx akut opstået afasi, som det ses ved slagtilfælde (apopleksi), anvendes genoptræning af sprogfunktionen.
Prognose
Prognosen afhænger af grundsygdommen.
Andre former for sprog- og taleforstyrrelser
Dysfasi er forskellig fra afasi og er betegnelsen for en hæmmet sproglig udvikling, som oftest skyldes en medfødt eller tidligt erhvervet hjerneskade. Dysartri er forskellig fra afasi, idet det ikke en sproglig defekt, men udtalevanskeligheder grundet defekt i den sensoriske og motoriske styring af taleorganerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.