Toxoplasma gondii er en protozo, der forårsager sygdommen toxoplasmose. Det er en intracellulær parasit med en kompliceret livscyklus. Parasittens hovedvært er katte, hvor kønnet formering sker i tarmen, mens mellemværten, hvor den ukønnede formering foregår, kan være forskellige fugle, mennesker og andre pattedyr. Toxoplasma kan danne cyster, når den udskilles fra katte, og de overlever og er smittefarlige i over et år.

Udviklingsstadier og smitteveje

Parasitten har tre udviklingsstadier, der alle kan medføre smitte af mennesker.

Første stadie

Det første udviklingsstadie er Oocysten. Katte er hovedvært og det eneste dyr, der udskiller oocyster, hvilket sker med afføringen. I kattenes tarmceller foregår der både en ukønnet og en kønnet formering. Den kønnede formering fører til dannelse af oocyster, som passerer ud i kattens afføring som ikke-sporulerede oocyster og videre til omgivelserne, hvor katten lægger sin afføring. I oocysterne sker der derefter en sporulation med dannelse af to sporocyster, der hver indeholder fire infektiøse og bevægelige sporozoiter uden for værtens celler. Alle andre dyr, fugle og mennesker er mellemværter og har kun ukønnet formering.

Oocysterne er meget modstandsdygtige og kan findes i omgivelserne, fx i jorden, i sandkasser, køkkenhaver og i græsset, men også indendørs i huse eller stalde. Når en kat bliver inficeret, udskiller den op til 10 millioner oocyster over en periode på 2 uger, men kun en gang i livet. Oocysterne bliver infektiøse 1-5 dage efter udskillelsen, og de kan overleve i over et år. Derfor er forurenet jord, sandkasser, vand og grønsager en risiko. Når en mellemvært, fx et menneske, indtager oocyster, vil oocysterne i tyndtarmen frigive sporozoiterne, som invaderer tarmvæggen og trænger ind i dens celler, hvor de danner en vakuole og i den deler de sig og danner tachyzoiter, der kan invadere alle slags celler og de spredes til alle områder i legemet.

Andet stadie

Det andet stadie er vævscyster (bradyzoiter) i muskulatur og organer fra toxoplasma-smittede dyr (mellemværter), fx kød fra svin, lam, oksekød og kyllinger. Af den grund kan indtagelse af råt eller ikke gennemstegt kød give toxoplasmose ligesom kontakt med kattefæces. Vævscysterne dræbes ved opvarmning til 66oC i tre minutter, nedfrysning til -20oC, saltning, rygning og bestråling.

Tredje stadie

Det tredje stadie er akut infektion med tachyzoiten. Tachyzoiten er det hurtigvoksende stadie inde i cellerne hos mellemværterne, fx mennesket, men også i celler i tyndtarmen hos hovedværten (katten). I det stadium findes parasitten i blod og væv og ødelægges ved udtørring, frysning og af vores mavesyre. Der er derfor ikke risiko for at blive smittet ved almindelig omgang med dyr og mennesker, der er smittet med Toxoplasma gondii, men man kan smittes ved blodtransfusion eller organtransplantation fra smittede mennesker og ved at drikke upasteuriseret mælk.

Sygdommen toxoplasmose

Hos smittede mennesker findes der to stadier af parasitten, tachyzoiter og bradyzoiter. Det er tachyzoiterne, der giver symptomer i form af let feber og hævede lymfeknuder ved primærinfektionen, mens bradyzoiterne kan give anledning til senere opblussen af infektionen hvis immunsystemet er svækket, fx hos AIDS-patienter. Toxoplasmose har stort set kun betydning for gravide og deres fostre og for personer med nedsat immunforsvar.

Hos kvinder i den fødedygtige alder i Danmark er ca. ¼ smittede bedømt ved fund af forhøjede antistoffer mod parasitten, og det er sandsynligt, at hyppigheden stiger med alderen. Hvis kvinder smittes for første gang under graviditeten, kan parasitten overføres til barnet, som kan få øjenskader og hjerneskader af sygdommen, men hyppigst fødes barnet uden symptomer. De skal dog følges af læger i lang tid efter fødslen for at undgå aktivering af sygdommen, der kan føre til nethindebetændelse. Andelen af fostre, der smittes af moderen under graviditeten, er størst tæt ved fødselstidspunktet og mindst tidligt i graviditeten.

De fleste toxoplasmoseinfektioner forløber uden symptomer, men nogle får hævede lymfeknuder, let feber og træthed. Hos personer med nedsat immunforsvar kan der sommetider opstå hjerne-, hjerte-, øjen- og leverbetændelse. En dansk undersøgelse fandt gennem nogle år 9-19 tilfælde af medfødt toxoplasmose, men svær hjerneskade blev kun fundet hos ét barn pr. 1-2 år. Smitte af især gravide forebygges ved at undgå at spise råt eller ikke-gennemstegt kød og lade være med at smage på fars. Desuden ved at have god køkken- og håndhygiejne, vaske grønsager og frugt, benytte handsker ved kontakt med jord eller vaske hænderne bagefter, undgå upasteuriseret mælk og undgå direkte kontakt med kattebakker og skolde bakken hver dag.

Diagnose

Diagnose af smittede personer udføres ved påvisning af forhøjede antistoffer mod Toxoplasma gondii. Parasittens DNA kan også påvises ved hjælp af PCR udført på amnionvæske fra den gravides livmoder. Ved mistanke om toxoplasmose hos et nyfødt barn, undersøger man blod fra både barnet og moderen for antistoffer mod toxoplasmose, idet antistofferne vil være anderledes hos det inficerede barn end hos moderen.

Behandling

Behandling af primær toxoplasmose-infektion hos ikke-gravide er som regel unødvendig. Cystestadiet i vævene kan ikke behandles. Hos gravide med aktiv infektion behandles der med spiramycin eller pyrimethamin + sulfadiazin og B-vitaminet folinsyre for at undgå knoglemarvspåvirkning med anæmi til følge. Samme behandling bruges til smittede patienter med immundefekt. Ved nethindebetændelse gives samme behandling men desuden kortikosteroid for at mindske betændelsesreaktionen.

Historie

Toxoplasma gondii blev beskrevet i 1908, men dens livscyklus blev først beskrevet i 1971 af den skotske forsker W.H. Hutchison (1924-1998) og den danske læge og senere direktør for Statens Serum Institut J. Chr. Siim (1915-2012).

Læs mere på lex.dk

Eksterne links

Litteratur

  • Dubey JP, Lindsay DS, Speer CA (1998). Structures of Toxoplasma gondii Tachyzoites, Bradyzoites, and Sporozoites and Biology and Development of Tissue Cysts. Clinical Microbiology Reviews; 11:267-299.
  • Lodoen MB et al. Nanos gigantic humerus incidents: old papers informing new research into Toxoplasma gondii. International Journal of Parasitology 2021;51:1193-1212.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig