Jones fraktur

Jones fraktur opstår som følge af indirekte skade, fx ankelforvridning. Mekanismen er en kraftig indadføring af forfoden med samtidig nedadbøjning af fodsålen.

Afrivningsbrud (avulsion) i knoglen indebærer afrivning af et knoglefragment ved senefæstet til musculus peroneus brevis, der fæstner helt proksimalt på basis af femte metatars. Avulsionsfraktur i basis af femte metatars kaldes også «pseudo-Jones fraktur».

Ved stressfraktur i basis af femte metatars er frakturlinjen lokaliseret distalt for overgangszonen mellem metafysen og diafysen, og er en skaftfraktur.

Jones fraktur behandles sædvanligvis med immobilisering i form af gips samt aflastning. Forsinket eller manglende knogleheling ses i mellem 30-50 procent af tilfældene, blandt andet på grund af sparsom blodforsyning i brudområdet. Ved manglende knogleheling eller betydelig fejlstilling kan operativ behandling være nødvendig, sædvanligvis i form af intern fiksation med osteosyntese med skrue. Knogletransplantation kan blive nødvendigt ved manglende knogleheling.

Aktive sportsudøvere vurderes for operation primært for hurtigere at kunne returnere til aktiv sport igen.

Bruddet blev først beskrevet i 1902 af den walisiske ortopæd Robert Jones (1857-1933), der pådrog sig knoglebruddet, mens han dansede.

• knoglebrud
• knogle
• røntgenundersøgelse