Frankfurterplan er betegnelsen for et plan eller linje som berører den ydre øregangs øvre kant (porion) og øjenhulens (orbita) nedre kant på et kranie. Når Frankfurterplanet er horisontalt, defineres hovedets stilling som værende i 'normalstilling.'

Faktaboks

Etymologi

Betegnelsen blev vedtaget ved en antropologikongres i den tyske by Frankfurt am Main i 1884.

Også kendt som

Virchow-plan, tysk horisontalplan, aurikulo-orbital-planet

Frankfurterplanet anvendes som udgangsposition i biologisk antropologi, men også som et standardiseret indstillingsplan ved røntgenundersøgelse og computertomografi (CT) af hovedet. Planet bruges desuden som et referenceplan i odontologien.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig