Entamoeba histolytica

Amøbe trofozoit
Figur 1. Entamoeba histolytica trofozoitter i tyndt varmt (37oC) ufarvet fæcespræparat fra patient med amøbedysenteri. To trofozoitter (10-60 µm) er markeret med pile. Trofozoiterne bevæger sig ved at skyde udposninger ud (pseudopodier, en ses for oven på den venstre trofozoit) og hænger fast på tarmoverfladen med små filopodier. De invaderer tyktarmen og forårsager blødninger i tarmen og diarré (amøbedysenteri). De mørke runde legemer på billedet er røde blodlegemer fra tarmen og nogle af dem med samme størrelse, men lysere ses inde i trofozoitten, der har spist (fagocyteret) dem. Trofozoitterne kan gennem tarmvæggen spredes til andre områder i kroppen og danne amøbeabscesser, hyppigst i leveren. Trofozoitterne deler sig i tarmen og i amøbeabscesserne men de kan ikke overleve uden for tarmen. De danner cyster, der kan overleve uden for tarmen i flere uger og det er den form, man kan blive smittet af. De vil så omdannes til trofozoitter i tarmen på den nye vært. Forstørrelse x 400.
Amøbe trofozoit
Af /N. Høiby & Å. Bengård Andersen: Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin. FADLs Forlag 2021.
Licens: CC BY SA 3.0
Amøbecyste
Figur 2. Entamoeba histolytica cyste (10-16µm) med en cirkelrund kerne, som ses lidt over og til venstre for centrum og har ca. 1/4 af cystens størrelse. Kernen har en sort prik i centrum. Cysterne er det smittefarlige stadium. Cystevæggen er ret tyk, så cysten kan overleve uden for værten i flere uger, hvis de ikke udtørrer eller udsættes for temperaturer >40oC eller <5oC og de kan overleve det sure miljø i mavesækken og de klorkoncentrationer, der normalt anvendes til vandrensning. Under modningen af cysten dannes først 2 siden 4 kerner. Fæces-sediment (formol-æter teknik) farvet med jod-jodkalium, forstørrelse x 400.
Amøbecyste
Af /N. Høiby & Å. Bengård Andersen: Klinisk Mikrobiologi og Infektionsmedicin. FADLs Forlag 2021.
Licens: CC BY SA 3.0

Entamoeba histolytica er en encellet parasit (protozo), der optræder i to former: Aktiv amøbeform (trofozoitter) og cyster (figur 1 og 2). Trofozoitterne kan spise væv og blod, og forårsager amøbedysenteri og bylder (leverabsces), mens cysterne smitter.

Cyster af Entamoeba histolytica kan ikke adskilles udseendemæssigt i mikroskopet fra den ufarlige Entamoeba dispar, og man anvender derfor PCR-teknik eller en antigentest til at diagnosticere E. histolytica i afføring (fæces) fra patienter mistænkt for amøbedysenteri, der er blodig og slimet diarré. Trofozoitterne kan diagnosticeres sikkert ved mikroskopi, men kræver kort transporttid af varm fæces til laboratoriet, da man ellers ikke kan se dem bevæge sig.

Smitteveje

E. histolytica findes ikke i Danmark, men er udbredt i tropiske og subtropiske områder med dårlige sanitære forhold. Antallet af sygdomstilfælde er omkring 50 millioner årligt i hele verden og mere end 100.000 dør årligt af sygdommen. Mennesket er det eneste reservoir for E. histolytica og man smittes ved at indtage cyster via kontamineret føde, vand eller fækalt forurenede hænder. Fluer og kakerlakker kan bære smitten fra fæces til fødevarer. Der kan også forekomme seksuel smitte.

Udvikling

Cysterne udvikler sig i tyktarmen til trofozoitter, som sætter sig fast på tarmens slimhindeceller og laver hul i cellemembranen vha. nogle proteiner og beskadiger cellerne med nogle enzymer. Trofozoitterne kan herefter trænge ind i tarmvæggen og formere sig og lave blødende sår og betændelse dvs. amøbedysenteri. Trofozoiterne kan trænge over i blodbanen og finde vej til fx leveren, hvor de så kan danne amøbeabscesser. Har man mistanke om en amøbeabsces og ikke kan påvise cyster eller trofozoitter i fæces, kan diagnosen understøttes ved påvisning af antistoffer (IgG) mod E. histolytica-parasitten. Ved meget store abscesser kan man være nødt til at udtage diagnostisk materiale kirurgisk og sommetider må man drænere abscessen.

Behandling af amøbedysenteri

Amøbedysenteri og amøbeabsces behandles med metronidazol, men det virker ikke på cysterne, så de skal behandles med diloxanidfuroat eller paromomycin. Forebyggelse på personplan, fx for rejsende, er at undgå at spise kontaminerede fødevarer, salat eller vand og kun spise frugt, hvor man selv har fjernet skrællen. Kogning dræber parasitterne og gode vandfiltre holder cysterne tilbage. Forebyggelse på samfundsniveau er indførsel af gode sanitære forhold.

Læs mere på lex.dk

  • amøbiasis
  • parasitsygdom

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Medicinsk mikrobiologi

Niels Høiby
Professor, overlæge, dr.med. , Københavns Universitet