ETEC er stammer af bakterien Escherichia coli, der giver akut, kortvarig diarré, ofte under udlandsrejser til især udviklingslande. Eksotoksinet er beslægtet med Koleratoksinet, hvorfor vaccination mod kolera med den orale suspensionsvaccine Dukoral® også beskytter mod ETEC-infektion. Smitte overføres via fødevarer, drikke- og badevand, der er forurenet med afføring fra mennesker eller dyr.

Faktaboks

Etymologi

Navnet er en forkortelse af Enterotoksigene Escherichia coli

ETEC-infektioner behandles som regel ikke med antibiotika, men går over af sig selv. De er dog årsag til børnedødelighed i udviklingslande, til dels pga. dehydrering.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig