Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er non-profit civil organisation, der virker og er anerkendt som selvstændigt trossamfund og som paraplyorganisation for 30 anerkendte moskéer i Danmark. Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er officielt knyttet til Diyanet, som er det Tyrkiske direktorat for Religiøse Anliggender, og til den Tyrkiske Ambassade i København.

Formål og vedtægter

Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse blev stiftet i 1985.

Formålet med Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse (tyrkisk, Danimarka Türk Diyanet Vakfı) er at hjælpe borgere og tyrkiske landsmænd, der bor i Danmark med at opfylde deres religiøse pligter, at give nøjagtige oplysninger til dem, der ønsker at lære den islamiske religion, at besvare de religiøse spørgsmål for muslimer, der bor i Danmark, og at give den nødvendige information til dem, der ønsker at blive muslimer.

Religiøst virke og services

På sin hjemmeside oplister Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse sine services til medlemmer,

  • Religøs uddannelse
  • Moskevirksomhed
  • Begravelsesvirksomhed
  • Religiøse rejser, f.eks. Hajj og Umrah
  • Bibliotek og forlag
  • Vielser
  • Familie- og religiøs rådgivning
  • Besvarelse af religiøse spørgsmål og udgivelse af fatwa
  • Konversion

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig