Coxiella er gramnegative, stavformede eller kokkobacilformede bakterier, der er beslægtet med følgende andre obligat intracellulære bakterier: Rickettsiaceae, Bartonellaceae og Ehrlichia. At de er obligat intracellulære betyder, at de kun kan formere sig inde i andre celler. De formerer sig i arthropoder (leddyr), fx insekter, mider, edderkopper, tusindben og krebs. Tidligere var disse bakteriefamilier alle samlet under ordenen Rickettsiales, men senere forskning har ændret den taxonomiske opdeling.

Coxiella burnetii kan formere sig i flåter og kan smitte ved deres bid og blodsugning. Den trænger ind i fagocyterende celler som makrofager, hvor den findes i fagosomerne, som fusionerer med lysosomerne. Herved dræbes andre bakterier, men C. burnetii overlever og formerer sig inde i fagolysosomerne, som brister, når der bliver for mange bakterier.

Forekomst

C. burnetti findes sporadisk i Danmark som mindre udbrud, der ikke er alvorlige, men er årsag til en zoonose blandt kvæg, får og geder i landbruget, og den kan smitte mennesker via upasteuriseret mælk. C. burnetii gror specielt godt i moderkagen (placenta) hos dyrene og fremkalder abort. Ved aborten eller under fødsler forurenes stalden med C. burnetii, der tåler udtørring og kan overleve i måneder i støvet i staldene. C. burnetii findes foruden i mælken og placenta også i mindre mængde i dyrenes urin og afføring. Mennesker smittes hyppigst ved indånding af forurenet støv fra inficeret kvæg. I perioden 2005-07 blev der fundet antistoffer mod bakterien i en række danske malkekvægsbesætninger og efterfølgende blandt personer, der havde haft kontakt med disse besætninger. Yderligere undersøgelser viste dog, at bakterien havde været tilstede i mange år, men sjældent gav alvorlig sygdom.

Q-feber

Coxiella burnetii forårsager Q-feber, der er en systemisk infektion af det såkaldte retikuloendotheliale (RES) system i patienten. RES omfatter især de fagocyterende makrofager, dels de frie i blodet, dels de fikse (fastsiddende) i bindevæv, lever, knoglemarv, milt og blodkar mm., hvor symptomerne især kommer fra lunger, lever, og milt og sommetider med komplikationer fra hjertet (endocarditis, myocarditis). Sygdommen optræder sporadisk og især hos personer, der arbejder i landbruget eller på slagterier.

Diagnose

Påvisning af C. burnetii's DNA sker ved PCR og antistofudvikling mod bakterien.

Behandling

Behandlingen består af antibiotika, herunder tetracyklin.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig