CD-antigener er antigener, som findes på overfladen af hvide blodceller (leukocytter). CD-antigen-systemet er et klassifikationssystem, der bruges til at underinddele leukocytterne i forskellige celletyper og beskrive deres funktionelle egenskaber.
CD-antigener
CD-klassifikationssystemet
CD-klassifikationssystemet tæller fra CD1 og op til omtrent CD350. Systemet er udviklet ved, at man har lavet monoklonale antistoffer imod overfladeantigener fra leukocytter og karakteriseret disse, og hver gang en ny unik overflademarkør er blevet identificeret, har man tilføjet et nyt nummer. CD efterfølges altså altid af et tal, fx 3 for CD3, som er en fællesmarkør for den undergruppe af leukocytter, der betegnes T-celler eller T-lymfocytter, eller 20 for CD20, som er en fællesmarkør for den undergruppe af leukocytter, der betegnes B-celler eller B-lymfocytter. Monoklonale antistoffer mod CD-antigener bruges altså til at inddele de hvide blodceller i undergrupper, samt til at angive om de er aktiverede eller ej i forbindelse med nøjagtig diagnostik af fx immunsystemet, lymfe- og blodkræft (leukæmi) med mere.
Læs mere på lex.dk
- hvide blodceller
- antistoffer
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.