Ledresektion er kirurgisk fjernelse af et led, hvor ledfacetterne med brusk på begge sider af leddet fjernes.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af latin resecare ‘skære bort’

Formålet er ofte at få knogleenderne til at vokse sammen, så leddet bliver stift (artrodese) og herved smerterfrit.

Når et led skal gøres stift, fjernes først leddets brusk og kapsel, så knogleenderne kan vokse sammen.

I dag foretages artrodese først og fremmest i små led, hvor tab af bevægelighed ikke har så stor betydning, fx grundleddet i tommelfingeren eller ved hammertæer. Stivgøring af håndled og ankelled kan også være nødvendigt ved slem slidgigt (artrose). Stivgøring af større led som hofte, knæ og skulder er i dag mere sjældent, men det kan af og til være nødvendigt ved proteseinfektioner, der er behandlingsresistente og hvor amputation ikke er en mulighed.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig