Koronarokklusion er en komplet tillukning af en af hjertets kranspulsårer (koronararterier). Tillukningen sker oftest som følge af trombose, som er en lokal blodpropsdannelse, eller en blodprop, der er ført med blodet og sætter sig fast i en kranspulsåre (emboli). Koronarokklusionen kan også skyldes andre tilstande, fx en kraftig sammentrækning af karvæggen (koronararteriespasme), eller at der opstår en skade i karvæggen (spontan koronar dissektion, SCAD).

Faktaboks

Etymologi

Ordet er sammensat af koronar- 'vedr. hjertet' og okklusion, som kommer af latin occlusio 'lukke til, spærre'

En aflukning vil efter kort tid føre til et hjerteinfarkt, hvis ikke blodforsyningen indenfor kort tid genoprettes.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig