Klassifikation af kroniske smerter er en talkode i det internationale system til at klassificere diagnoser.

I 2019 udkom den internationale klassifikation af sygdomme i en ny version, ICD-11. Det er en liste over alle de diagnoser patienter kan få, efter de er blevet undersøgt for såvel fysiske som psykiske sygdomme. Hver diagnose har en talkode og i ICD-11 blev kroniske smerter medtaget og kroniske smerter blev dermed anerkendt som en selvstændig sygdom, en smertesygdom.

Alle kontakter i det danske sundhedsvæsen indberettes med diagnosekoden fra ICD-11 til Landspatientregistret. Data fra Landspatientregistret benyttes til både administration og forskning. For at få synliggjort hvor mange mennesker, der bare i Danmark lever med kroniske smerter, er det af stor betydning at kroniske smerter indberettes. På den måde kan kroniske smerter komme med i overvejelser om prioritering af ressourcer og forskere får adgang til opdaterede og relevante data om patienter med kroniske smerter.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig