Katarralia er en medicinsk betegnelse for symptomerne ved forkølelse, dvs. overfladisk betændelse af slimhinderne i næsen med produktion af sekret, som flyder ud af næsen. Lignende symptomer ses fra slimhinderne i resten af luftvejene. I starten er slimet tyndtflydende (serøst), og senere bliver det tyktflydende (purulent).

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer af græsk katarrhoos ‘forkølelse, snue’ fra katarrheo ‘flyde ned’.

Tilstanden forårsages som oftest af allergi eller infektion. Katarralia kan opstå i flere områder af øvre luftveje og øjne:

  • næsen (forkølelse, høfeber og rhinitis)
  • mellemøret (mellemørebetændelse)
  • øjnene (øjenkatar)
  • bihulerne (bihulebetændelse)

Den tidlige og forkølelseslignende fase af kighoste, der er den mest smitsomme fase, kaldes 'det katarralske stadium'.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig