Emaljehypoplasi. Her ses tre tydelige lyse striber både i over- og underkæbens tænder.

.

Emaljehypoplasi er en tilstand med defekter i tandemaljens overflade.

Faktaboks

Også kendt som

Retzius' striae efter den svenske anatom Magnus Gustaf Retzius (1842-1919).

Tilstanden viser sig som tværgående striber med defekter i tandens emalje, og den skyldes periodevis nedsat emaljedannelse under tandkronens udvikling. Emaljehypoplasi forekommer hos omkring en fjerdedel af befolkningen.

Det antages, at emaljehypoplasier kan opstå under perioder med inaktivitet i emaljedannelsen som en følge af alvorlig sygdom i tanddannelsesperioden, og kan være en parallel til de såkaldte Harris linjer i rørknoglerne, men tilstanden kan også optræde uafhængigt heraf. Der er i litteraturen nævnt en lang række mulige årsager til emaljehypoplasier, herunder medicinske tilstande før fødslen, for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, iltmangel under fødslen, børnesygdomme med høj feber, luftvejssygdomme, antibiotikabehandling (amoxicillin), vaccinationer, forstyrrelser i kalcium/fosfat metabolismen, langvarig amning og miljøtoksiner.

Læs mere på lex.dk

  • tænderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig