Dobbelt kontrast-teknik er en røntgenundersøgelse, der kombinerer brug af positiv og negativ kontrast for bedre at fremstille slimhinderne i mave, tarm eller luftveje.

Positiv kontrast, der sædvanligvis er en bariumopløsning eller en jodopløsning, indtages eller indføres i maven eller tarmen og fremstår som hvid på røntgenbilledet. Den negative kontrast er luft, som patienten får indført i endetarmen. Fordelen ved dobbelt kontrast-teknikken er, at luften udvider tarmen, mens barium- eller jodkontrasten danner en film langs væggen. Tarmen bliver derved 'gennemsigtig', i modsætning til, hvis undersøgelsen udføres med kun barium, en såkaldt enkelt kontrast-teknik.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig