Basisfraktur er et brud på de knogler, der udgør kraniets underside.

Faktaboks

Også kendt som
knoglebrud på undersiden af hjerneskallen og fractura basis cranii

Ved basisfraktur kan der opstå livstruende blødninger inde i kraniet. Samtidig kan hjernenerverne, der passerer gennem kraniebunden blive beskadiget. Almindeligst er skade af nervus facialis som kan give ansigtslammelse (facialisparese).

Basisfraktur kan give utæthed af hjerne-rygmarvs-væske (cerebrospinalvæske) fra øre, næse eller svælg.

Den almindeligste årsag til basisfraktur er trafikuheld.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig