Ziehl-Neelsens farvemetode er en metode til at farve tuberkulosebakterien (Mycobacterium tuberculosis) og andre mykobakterier.

Faktaboks

Etymologi

Opkaldt efter den tyske bakteriolog Franz Ziehl (1857-1926) og den tyske patolog Friedrich Carl Adolf Neelsen (1854-94), som beskrev metoden i 1882-83.

Også kendt som

Z-N

Gramfarvning opdeler almindelige bakterier i grampositive og gramnegative bakterier, som har to forskellige slags cellevægge. Gramfarvningen er dog dårlig til at farve tuberkulosebakterier, som har en mere kompliceret cellevæg med et stort indhold af voksarter (mykolsyre) i forhold til de grampositive og gramnegative cellevægge. Mykobakterierne kræver derfor anvendelse af mere koncentrerede farvestoffer (rød karbolfuksin) og opvarmning af præparatet under farvningen til dampning begynder. Derefter stilles det til afkøling i i tre minutter. Mykobakterierne modstår derefter affarvning med både 25 % svovlsyre i tre minutter og derefter med koncentreret alkohol (ethanol) i tre minutter.

Næsten alle andre bakterier affarves og bliver usynlige ved denne procedure. Derfor kaldes mykobakterierne syrefaste og fremstår som røde stavformede bakterier ved mikroskopi. Mykobakterier og enkelte andre bakteriearter, bl.a. Nocardia, enkelte corynebakterier, bakteriesporer og svampesporer, er syrefaste, dog ikke i så høj grad som mykobakterier, hvorfor der i stedet må anvendes skånsommere affarvningsmetoder.

Mykobakterierne kontrastfarves med det gule picrinsyre, methylenblåt eller malakitgrønt. Z-N farvemetoden er siden blevet modificeret ved hjælp af tilsætning af et opløsningsmiddel til karbolfuksinet, så opvarmning kan undgås (kold Z-N).

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig