Capgras' syndrom er en psykisk lidelse, kendetegnet ved at den ramte har en oplevelse af at én eller flere personer, der står ham nær (fx ægtefællen), ikke er den rigtige person, men en dobbeltgænger, der har taget den nære persons plads. Capgras' syndrom er opkaldt efter den franske psykiater Jean Marie Joseph Capgras (1873–1950), der beskrev syndromet i 1923. Capgras' syndrom er observeret på tværs af kulturer.

Faktaboks

Også kendt som
dobbeltsyndromet, delusional misidentification syndrome (engelsk)

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig