Ofte stillede spørgsmål om lex.dk

Nedenfor kan du få svar på en række spørgsmål om lex.dk. Finder du ikke, hvad du søger, er du meget velkommen til at henvende dig på mail: info@lex.dk.

Lidt baggrund: 

Med lex.dk får alle fri digital adgang til troværdig information i en løbende opdateret udgave af Den Store Danske og en lang række af de vigtigste opslagsværker i Danmark.

Korrekt og sikker viden er en forudsætning for vores demokrati. I dag er internettet det fælles offentlige rum, hvor vi lærer, læser og debatterer. Her møder vi en uoverskuelig mængde forskellige kilder, og langtfra alt sammen er korrekt. Ikke mindst når det gælder samfundsaktuelle emner, som diskuteres, og som vi er uenige om, er det svært at finde hoved og hale i de informationer, som man kan finde på internettet. 

Her vil vi gerne bidrage. lex.dk går i luften i løbet af 2020.  Vi glæder os rigtig meget. 

Hvem er vi?

Foreningen bag lex.dk har foreløbig fire medlemmer, Gyldendal A/S, G.E.C. Gads Fond, Danske Universiteter og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.

Relanceringen og opdateringen af Den Store Danske og drift af portalen er sikret i fire år af en bevilling på finansloven. Bevillingen er på i alt 23 millioner kr., og dækker frem til 2022. 

Hvad gør vi?

Sammen stiller vi en lang række opslagsværker gratis til rådighed: Den Store Danske, Trap Danmark, Dansk Biografisk leksikon, Symbolleksikon m.fl. Ligesom brugerne på lex.dk bliver hjulpet af muligheden for direkte ordbogsopslag for alle de ord, der indgår i Den Danske Ordbog. Med lex.dk relanceres indholdet fra denstoredanske.dk, som – selv om indholdet ikke har været opdateret i flere år – stadig er et af Danmarks mest brugte sites, når der søges viden.

Vores ambitioner er store: Vi vil skabe et kvalitetstilbud til både skoleelever, studerende og til alle andre, som søger viden om, hvordan verden hænger sammen. 

Hvor vil man kunne finde lex.dk? 

I løbet af 2020 vil man kunne finde lex.dk på både mobilen, tablet og på PC. Det er gratis og let at finde.

Kan man ikke finde den samme viden i dag på Wikipedia?

Wikipedia har rigtig meget godt indhold. Forskellen på lex.dk og internettets øvrige tilbud er graden af troværdighed: på lex.dk er det en anerkendt, autoritativ og ansvarlig skribent, der med navns nævnelse står ved sit bidrag, og dermed skaber tryghed og vished for kvaliteten af indholdet. 

Især i forhold til indhold, som omhandler politisk følsomme emner, er det vigtigt, at vi diskuterer på det rigtige vidensgrundlag. Her læner lex.dk sig op af forskere fra alle landets universiteter, og gør det tydeligt hvor informationen kommer fra. 

Vil artiklerne ikke blive hurtigt forældet?

Den Store Danske har ikke været opdateret siden august 2017, og det er derfor et kæmpe arbejde at føre værket up to date. Nu er der etableret en redaktion, og en meget stor gruppe fageksperter vil i de kommende år arbejde med værket. Den første del af projektet bliver dog kun en nødtørftig opdatering af Encyklopædien og en sammenlægning med andre værker på sitet. Vi håber, at der kan findes yderligere finansiering efterfølgende, ellers vil indholdet hurtigt forældes og smuldre.

Hvorfor er det nødvendigt at staten betaler?

Alle bidrager: Gyldendal og Gad overdrager vederlagsfrit de digitale brugsrettigheder fra en lang række værker til staten, som modsat bidrager med – i første omgang – finansiering af platformen og den første opdatering.

I andre lande – fx Sverige – er indholdet i nationalleksika lagt bag betalingsmure, hvilket betyder, at det kun er en lille del af befolkningen, som har adgang. Hvis alle skal have adgang til indholdet i Danmark, kræver det, at staten bidrager. Den bedste model herfor er, at der etableres et varigt privat-offentligt-partnerskab, der vil påtage sig den fortsatte vedligeholdelse af det indhold, der har kostet mange hundrede millioner kroner for forlagene at tilvejebringe. 

Hvem kommer til at bruge lex.dk?

Størstedelen af dem, som bruger Den Store Danske i dag, gør det i forbindelse med deres skolegang i folkeskolens udskoling og i gymnasiet. Læreren henviser elever til sitet, og en meget stor del af brugen er forbundet med skole og pensum. Sådan vil det sikkert også være for lex.dk i en periode, men målgruppen for lex.dk er tænkt større end bare skoleeleverne – målgruppen er borgerne, alle borgerne.

Hvad kommer det til at koste at drive lex.dk?

Vi regner med, at den årlige udgift til løbende drift og opdatering vil andrage 15-20 mio. kr.

Hvem bestemmer, hvad der er korrekt viden?

Sitet skal bygge på opdateret, forskningsbaseret viden og formidle alle de væsentligste emner af samfundsmæssig betydning. lex.dk har et videnskabeligt råd, som er garant for indholdet, og får en meget stor gruppe af fageksperter tilknyttet – primært forskere fra universiteterne. Dertil kommer, at der vil være redaktører, som har til opgave at sikre, at vi altid står på sikker grund, og at sitet bliver en formidlingsplatform for forskning og videnskab for forskere og universiteter. 

Men forskerne er jo heller ikke altid enige?

Det ligger jo i videnskaben, at man står på ryggen af hinanden, og til stadighed afprøver og afsøger de resultater og den viden, som er etableret. Derfor vil der også være artikler, som fremhæver forskningsmæssig tvivl, og som loyalt refererer flere forskellige forskningsmæssige synspunkter. Men til forskel fra andre sites på nettet vil artiklerne på lex.dk ikke have en politisk, moralsk eller etisk bias i nogen retninger. lex.dk har ikke som mål i sig selv, at indholdet skal virke “neutralt” eller gengive, hvad de fleste mennesker er enige om. Derimod skal lex.dk gengive, hvad de fleste forskere er enige om – og hvad de er uenige om, når det er relevant.

Får brugerne mulighed for at bidrage – her kan jo også være mange eksperter?

Den Store Danske har flere hundrede tusinde artikler, og når de skal opdateres og holdes ved lige, er det helt afgørende, at brugerne deltager. Alle får mulighed for at bidrage med ændringsforslag og kommentere artikler. Men de redaktionelle beslutninger – og om noget skal rettes eller ej – træffes i sidste ende af de fagansvarlige forskere og redaktionen. Sådan sørger vi også for, at lex.dk ikke bliver elitært og fjernt fra almindelige mennesker.

Hvad vil I opdatere først?

I første omgang vil vi sikre, at de 1.000 mest læste artikler fra Den Store Danske er opdaterede. De 1.000 mest læste artikler står for ca. 25 % af alle sidevisninger på Den Store Danske, og de er centrale for de mange skoleelever og studerende, som bruger sitet. Samtidig vil vi rette fejl, udbedre mangler og indføre ændringer vedrørende navne, årstal, dødsfald, embeder osv. og derudover sikre løbende opdatering af væsentlige nutidige personer. Endelig skal der tilføjes opslag for nye ord, begreber og fænomener, ligesom indholdet sprogligt og formidlingsmæssigt skal opdateres.

Hvor meget nyt indhold vil der komme?

I alt regner vi med inden udgangen af 2022 at gennemgå, vurdere og om nødvendigt opdatere 50.000 ud af de 155.000 artikler, som i dag findes i Den Store Danske.

Hvorfor tror I, at I kan lykkes med projektet? Wikipedia har jo enorm succes og er let at finde.

Den Store Danske er fortsat et af de mest besøgte ikke-kommercielle indholdssites i Danmark. Tilliden er stor, og hver måned besøger ca. 900.000 brugere sitet, hvor de læser næsten 3 millioner artikler. Adgangen til brugernes hjerte og skærm sikres ved, at vi holder vores løfte om at være troværdige, og at vi sikrer, at man kan finde lex.dk via de store søgemaskiner.

Når det er sagt, så er det rigtigt, at Wikipedia og andre sites har endnu flere brugere. Det er derfor, vi er gået sammen på tværs af forlag og vidensinstitutioner – med vores mange forskellige kompetencer har vi både den nødvendige viden og erfaring. Forlagene har talrige opslagsværker og årelang erfaring med formidling, og universiteterne har den faglige viden.

Hvem kommer til at tjene på det her?

Samfundet. Projektet er 100 % ikke-kommercielt og helt adskilt fra medlemmernes kommercielle aktiviteter. 

Er det ikke et meget eksklusivt projekt? Kan andre blive partnere?

lex.dk vil løbende udvide kredsen og søge nye partnere. Den første kreds af partnere er centrale i forhold til opdateringen af indholdet og for at sikre, at projektet har en bred samfundsmæssig forankring. Vi vil i de kommende år aktivt række ud og sikre en stor og bred partnerkreds.

Hvorfor er der brug for lex.dk?

Der mangler hverken viden eller holdninger på internettet, men der mangler korrekt information. lex.dk sikrer fri digital adgang til velformidlet viden fra sikre kilder – på dansk og med et dansk afsæt.

Med lex.dk relanceres indholdet fra denstoredanske.dk, som – selv om indholdet og platformen ikke har været opdateret i flere år – stadig er et af Danmarks mest brugte sites, når der søges viden. Samtidig får brugerne adgang til en lang række opslagsværker: Foruden Den Store Danske vil lex.dk indeholde:

  1. Trap Danmark
  2. Danmarks Oldtid
  3. Danmarkshistorien
  4. Dansk Biografisk Leksikon
  5. Dansk Pattedyratlas
  6. Dansk litteraturs historie
  7. Gyldendals Teaterleksikon
  8. Historien om børnelitteratur
  9. Naturen i Danmark
  10. Nordisk Mytologi
  11. Symbolleksikon.

Ligesom brugerne på lex.dk bliver hjulpet af muligheden for direkte ordbogsopslag for alle de ord, der indgår i Den Danske Ordbog.

Kan man ikke stole på indholdet på Wikipedia og internettet?

Internettet er en kæmpe kilde til information – og misinformation. Især når det gælder aktuelle, politiske og kontroversielle emner, bliver indholdet ofte farvet i en bestemt politisk retning, og til tider kan man have oplevelsen af, at internettet ligefrem bliver en politisk informations slagmark. 

Kan man ikke finde information om alt på internettet allerede?

Blandt flere har der været en almindelig opfattelse af, at næsten al information var tilgængeligt på fx Wikipedia. Dette er dog langt fra korrekt – og især ikke for mindre sprogområder som det danske. Opgørelser viser, at der er stor forskel på, hvor mange artikler, der er tilgængelige for de enkelte lande på Wikipedia. Nok har den engelsksprogede udgave 5,5 millioner artikler, men på dansk findes der kun godt 250.000 artikler. Sidstnævnte tal kan sammenholdes med, at der alene på Den Store Danske er flere end 200.000 artikler. Og vi supplerer med mange andre opslagsværker.

Husk også at Wikipedias overlevelse langt fra er sikret. Selskabet er primært baseret på frivillige brugerbidrag og kæmper en hård kamp for at overleve.

Og hvad så om fire år, er I så væk igen?

Vores ambition er, at lex.dk lever videre, og på den måde bliver et samlende sted for store værker, og at lex.dk bliver kulturarvsbevarende og uforgængelig og består som almen, tilgængelig og opdateret vidensportal.

Nu er lex.dk sikret finansiering frem til udgangen af 2022, og derefter håber vi for samfundets skyld, at vi kan sikre tilbuddet fremover. 

Hvad gør man i andre lande?

I en række lande (som fx Finland) findes der ikke længere nationale leksika. I Sverige, Tyskland, Holland, Frankrig og Spanien bliver nationalleksikaene opdateret, men er bag betalingsmure. Den principielle udfordring er, at der inden for undervisningssektoren bruges store offentlige midler på adgang, men uden at indholdet kommer samfundet som helhed til gavn.

Store Norske Leksikon (snl.no) er blandt de få, som har klaret den digitale overgang godt, og det er her, vi har hentet vores inspiration. I den norske model har universiteterne etableret et solidt medejerskab, og de bidrager både økonomisk og med faglig autoritet. Tilsyneladende er det norske nationalleksikon det europæiske leksikon, som forholdsmæssigt har flest brugere i befolkningen, med flere end 2,5 mio. månedlige brugere tæt ved lige så mange som NRK og den tabloide avis VG. 

Gider unge overhovedet bruge den slags leksika i fremtiden?

Selvom leksika og opslagsværker har været erklæret døde mange gange, så er langt de fleste brugere af Den Store Danske folkeskoleelever og studerende.

I Norge, hvor Store Norske Leksikon (snl.no) har et helt sammenligneligt tilbud, viser en repræsentativ undersøgelse fra i år, at 96 % af de 15 – 18 årige og 76 % af de 19 – 29 årige kender Store Norske Leksikon.