Mælketænder
Mælketænderne er den eneste del af kroppen, som erstattes fuldstændig med et tilsvarende organ, de blivende tænder. De midterste fortænder i underkæben bryder typisk først frem.
Mælketænder
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Mælketænder er de første tænder hos børn. Mælketænderne har vigtige funktioner, både som tyggeredskab og som støtte for de underliggende permanente tænders korrekte frembrud. Mælketænderne har også stor betydning for sprogudviklingen hos barnet. Årsagen til, at mennesker udvikler to tandsæt, er kæbernes vækst, og mange pattedyr fælder tænder på samme måde som menneskene. Da kæberne vokser gradvist gennem barndommen, vil mælketænderne efterhånden få større afstand mellem sig (diastema).

Faktaboks

Etymologi

Ordet mælketænder kan delvist skyldes den lyse, let blålige farve af tænderne (som mælk) på grund af det lave indhold af kalcium. Derudover kan det skyldes, at mælketænderne bryder frem i en alder hvor barnet - i hvert fald før i tiden - hovedsageligt blev ernæret af mælk og mælkeprodukter.

Også kendt som

dentes decidui (latin)

Antallet af mælketænder

Mælketandsættet består af 20 tænder: to kindtænder, to fortænder og en hjørnetand i hver kæbehalvdel (kvadrant) i over- og underkæben.

Udvikling og frembrud af mælketænder

Mælketænder
Tidspunkt for frembrud af mælketænder.
Mælketænder
Af /BioRender.com.

Mælketænderne anlægges allerede i fosterlivets sjette uge, men bryder sædvanligvis ikke frem før i barnets sjette levemåned.

I de fleste tilfælde bryder de fire midterste fortænder frem tidligst, sædvanligvis først i underkæben. Et par måneder senere kommer de øvrige fortænder, sådan at alle fortænder ofte er brudt frem ved et-årsalderen. Derefter følger de fire forreste kindtænder og så hjørnetænderne midt i eller sidst i andet leveår. De fire bagerste kindtænder er først fremme, når barnet er to og et halvt år gammelt.

Frembruddene af mælketænderne forløber typisk i fem faser i barnets fra barnet er ca. seks måneder til det er ca. 40 måneder.

  • 6.–8. måned: frembrud af første/mesiale fortand
  • 8.–12. måned: frembrud af anden/distale fortand
  • 12.–16. måned: frembrud af første mælkekindtand
  • 15.–20. måned: frembrud af hjørnetanden
  • 20.–40. måned: frembrud af anden mælkekindtand

Variation i tidspunktet for frembrud

Tidspunkterne for tandfrembruddene kan variere en del, og et forsinket frembrud hos raske børn skyldes sædvanligvis arv. Hos ni af ti børn er tiden for første frembrud fra fire til tretten måneder med gennemsnit på otte måneder. Det kan sjældent forekomme, at børn bliver født med tænder (dentes connati), hvilket kan være et problem ved amning.

Mange forældre knytter feber og udmattelse hos barnet til frembrud af tænder. Det er imidlertid ikke påvist, at tandfrembrud i sig selv fører til sygdom. Børn kan dog være mere urolige og irriterede, fx pga. kløe i tandkødet.

Øget mængde spyt ved frembrud

Spytudskillelsen øges i takt med tandfrembruddet, og børn savler typisk, når der bryder tænder ud. Der kan også forekomme øget tarmaktivitet og diarré, hvilket kan skyldes den øgede spytsekretion og savlen i kombination med, at barnet putter ting i munden for at stille kløe i tandkødet.

Rødme og udslæt om munden

Ved frembrud af mælketænder ses også typisk rødme og udslæt rundt om munden. Studier har vist, at der er en sammenhæng mellem savlen, øget irritabilitet, suge- og bidebehov og tandfrembrud, mens der er en svagere sammenhæng mellem gniden sig i ørerne, nedsat appetit på fast føde, hududslæt, svag temperaturstigning og søvnløshed i dagene omkring tandfrembrud.

Tab af mælketænder – tandfældning

Mælketænderne er de eneste dele af kroppen, der erstattes fuldstændigt med tilsvarende organdele.

Sædvanligvis starter tandfældningen i seks- til otteårs-alderen; ofte er det fortænderne i underkæben, der tabes først.

Mælketændernes opbygning

Mælketænderne er mindre og med et lavere calciumindhold end de permanente tænder, og de kan være mere gennemskinnelige. Mælketænderne har rødder som de permanente tænder: fortænderne og hjørnetænderne har en rod, kindtænderne i underkæben har to, mens kindtænderne i overkæben har tre rødder. De erstattes af blivende tænder i seks- til tolvårs-alderen, og de bliver fældet ved at deres rødder og fæste opløses (resorption).

Folketro og mælketænder

Mælketænderne har siden tidernes morgen været knyttet til folkloristiske forestillinger. I nogle dele af verden er det at blive født med frembrud af en eller to mælketænder blevet anset for et varsel om ulykke, og man troede, at børnene ville blive troldmænd og hekse. I Norden har opfattelsen været omvendt: frembrudte tænder betød, at barnet blev født med held, var særligt levedygtigt og udstyret med klogskab ud over det almindelige. På Island og i Finland mente man, at den slags børn ville blive store skjalde, og i Sverige hed det sig, at de kom til at "bide fra sig".

Tandfeen

Tandfældningen har altid været en skelpæl i barnets liv, og det har været sædvane at markere dette med en gave. I nordisk mytologi kan vi læse, at guden Frej, bror til Freja, fik Alfheim, alfernes hjem, som tandgave, eller tannfé, som det hed på gammelnorsk (det gammelnorske ord betyder gods eller ejendom). Når vi i dag omtaler tandfeen som et kvindeligt væsen, der i hemmelighed erstatter den fældede tand med en mønt eller lignende, kan feen altså også referere til gods eller ejendom.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig