Karies i en mælketand
Tandemaljen er brudt sammen, og brun karies vises (pil).
Karies i en mælketand
Af .

Karies er en sygdom i tænder, som også kaldes huller i tænderne. Karies opstår, når bakterier i munden producerer syre, som nedbryder tandemaljen. Kendetegnene ved karies er synlige huller i tænderne, der ofte er brune eller sorte, og der kan være smerte ved spisning eller drikning. Karies kan forekomme på alle dele af tanden, men de fleste huller opstår i kontaktpunktet mellem tænderne, i furerne på tyggefladerne og i kanten af gamle fyldninger. Karies kan forebygges ved fx at børste tænder og bruge tandtråd, og behandlingen kan bestå af, at hullet bores væk og fyldes med fx plastik.

Faktaboks

Etymologi

Ordet kommer af latin caries 'forrådnelse'. Termen karies (dental caries) blev først beskrevet i 1600-tallet.

Også kendt som

caries, hul i tænderne, caries dentalis

Typer af karies

Karies inddeles i forskellige typer af karies afhængig af placeringen, fx

  • glatfladekaries, som fx er placeret på forsiden af tanden
  • fissurkaries, som er karies på tændernes tyggeflader
  • rodfladekaries, der især ses hos ældre personer, hvis tandkød har trukket sig væk fra tandkronen.

Stadier

Til venstre ses en kindtand fra underkæben med caries i tyggefladens dybe furer. På figuren til højre ses tanden gennemskåret og delt i to. Forandringerne på tandens overflade strækker sig også i dybden. De hvidlige afkalkede områder i emaljen er caries. De underliggende brune områder er caries i tandbenet. Derunder et uregelmæssigt afgrænset hulrum, som har været udfyldt af nerve- og bindevæv (pulpa), dengang tanden sad i kæben.

.

Karies kan inddeles i tre stadier efter, hvor alvorligt kariesangrebet er

  • stadie 1, hvor kun tandens overflade angrebet
  • stadie 2, hvor karies har bevæget sig ind i tandbenet
  • stadie 3, hvor karies har skabt en betændelse i tandens nerve.

Forekomst af karies

Karies er en udbredt tandsygdom både i Danmark og globalt.

Forekomsten i Danmark

Danske børns kariessituation har især været grundigt overvåget og rapporteret siden 1972, da Sundhedsstyrelsen begyndte at indsamle detaljerede kariesdata fra de kommunale klinikker for børne- og ungdomstandpleje. Dataen viser, at kariessituationen gennem de sidste årtier er forbedret dramatisk. I 1974 havde 5-årige børn i gennemsnit fire huller i deres mælketænder, mens 12-årige i gennemsnit havde seks huller i deres permanente tænder. I 2022 havde begge aldersgrupper under et hul i gennemsnit. I samme periode er procentdelen af 5-årige, som var helt uden huller i tænderne under 30 % i 1974, men 84 % i 2022. Procentdelen af 12-årige helt uden huller i tænderne var under 10 % i 1974 og omkring 80 % i 2022. På mindre end 50 år er danske børns kariessituation ændret fra en af de alvorligste i verden til en af de bedste.

På voksenområdet finder der ikke et populationsbaseret tandsygdomsregister, og viden om tandforholdene hos voksne hviler derfor på repræsentative stikprøveundersøgelser, som har været gennemført med uregelmæssige mellemrum. Undersøgelserne viser, at næsten alle voksne har eller har haft karies, og at der er betydelige forskelle mellem både aldersgrupper og sociale og uddannelsesmæssige grupper. Kariesforekomsten hos voksne er dog også under langsom forbedring efterhånden som flere og flere voksne har haft tandpleje under børne- og ungdomstandplejen. I undersøgelser om tandtab hos voksne var karies den altovervejende årsag, selvom tænder også tabes pga. ulykker eller tandkødssygdom. I 1975 oplyste 36 % at være totalt tandløs, hvilket i 2005 var ændret til 5 %.

Siden år 2000 har personer, der er fyldt 25, 40, og 65 år og går til tandlæge under sygesikringstandplejen fået deres tandsituation registreret ved deres tandlægebesøg. De tre registrerede parametre er:

  1. antal naturlige tænder
  2. antal tænder med karies og
  3. antal tænder som er fyldt pga. karies.

Over tid er der i alle tre aldersgrupper sket et betydeligt fald i det gennemsnitlige antal tænder med karies eller med tandfyldninger som følge af karies og samtidig en stigning i gennemsnitligt antal tænder.

Forekomst globalt

Globalt set er karies en af de mest almindelige kroniske sygdomme, der påvirker mennesker i alle aldre. En rapport i 2017 fra den verdensomspændende sygdomsundersøgelse, The Global Burden of Disease Study, der omfattede 291 medicinske tilstande, viste, at karies var den mest udbredte sygdom. Det anslås, at omkring en tredjedel af jordens befolkning har ubehandlet karies i mælketænderne og/eller de permanente tænder. På globalt plan er der ekstreme forskelle mellem landene ift. tandlægedækning, adgang til tandpleje i forhold til sygeforsikringstilbud og socioøkonomiske forhold mv.

Fordeling af karies i forhold til køn, etniske og socioøkonomiske befolkningsgrupper

Karies rammer bredt, men forekomsten varierer mellem køn, alder, etniske grupper og socioøkonomisk status. Generelt er der ingen signifikant forskel i karies mellem kønnene i Danmark. Karies forekommer i alle aldersgrupper, men det samlede antal af tænder med ubehandlet eller behandlet karies stiger med stigende alder. Flere undersøgelser har vist, at både børn og voksne fra lavere socioøkonomiske baggrunde har mere karies. Dette skyldes ofte begrænset viden eller bevidsthed om tandsygdomme samt indtagelse af en kost rig på sukker og andre kariesfremkaldende stoffer. For mange kan fx økonomiske forhold begrænse adgang til eller udnyttelse af tandplejen. Visse etniske minoriteter har højere kariesforekomst, hvilket kan skyldes en kombination af de nævnte faktorer, men desuden kan særlige kulturelle forskelle i kost og tandplejevaner spille en rolle.

Årsager

Stephanskurve
Stephankurven viser hvordan surhedsgraden (pH) i biofilm på tandoverfladen ændrer sig, når man spiser. pH falder ved madindtag og vil gradvis stige efter måltidet ved at spyttet neutraliserer syren.

Årsagen til at karies opstår er, at tænderne bliver skadet af syre. Bakterierne i munden danner plak på tændernes overflade. Plak er en biofilm, hvor bakterierne lever beskyttede. Bakterierne i biofilmen lever af de kulhydraterne, som spises. Når bakterierne nedbryder kulhydrater producerer de også syre. Denne syre nedbryder tandemaljen ved, at kalk fjernes, hvilket kaldes demineralisering af emaljen. Demineraliseringen starter, når mundhulens pH-værdi går under en kritisk værdi, hvilket sker hver gang vi spiser. Efter at vi har spist, vil spyttet neutralisere syren, hvilket medfører, at pH stiger. Når pH stiger sker der en såkaldt remineralisering af tandemaljen. Remineralisering vil sige, at tandvævet optager kalk igen. Når syrebelastningen bliver for stor, vil demineraliseringen blive større end remineraliseringen, og karies kan opstå. Processen begynder lidt under tandoverfladen og fortsætter ind i tanden til tandbenet, medmindre den bliver stoppet. Efterhånden vil tandsubstansen blive så svækket, at den kan bryde sammen, og der kommer et hul i tanden. Kariesskaden kan godt være alvorlig, selvom tandoverfladen er hel.

Risikofaktorer

Der er flere faktorer, der har betydning for, at karies kan opstå.

Mængden og type af bakterier på tanden

Karies kan ikke opstå uden bakterier. Mutansstreptokokker og laktobaciller er særligt vigtige, men andre bakterier har også betydning. Der er over 700 forskellige bakteriearter i mundhulen, som sammen danner biofilm.

Kost

Indtagelse af sukker og sukkerholdig mad og drikke har stor betydning for udvikling af karies. Både total mængde og hvor mange gange om dagen man indtager sukker, er vigtigt. Jo længere tid der er kontakt mellem tænderne og sukkeret, jo større er chancen for at få karies.

Spyt

Spyttets kvalitet og mængde er vigtig for at neutralisere syre og for at skylle madrester fra munden bort.

Fluorid

Fluorider gør, at tandemaljen bedre kan modstå syre, før den angriber emaljen ved at den kritiske pH-værdi bliver lavere. Tandbørstning med fluortandpasta er en af de vigtigste måder man kan beskytte sig mod karies. Fluorid hjælper til at remineralisere emaljen, hvilket modvirker videreudvikling af små overfladiske kariesangreb.

Andre sygdomme

Nogle sygdomme, eller behandlingen af dem, kan give nedsat mængde spyt (mundtørhed), og dette giver øget risiko for karies. Nedsat muskelstyrke eller bevægelse i munden kan gøre det sværere at rense tænderne og giver dermed øget risiko for karies. Andre tandsygdomme kan også give øget risiko for karies.

Arv

Det er vist, at nogle varianter af gener, der koder for emalje, laver tandemalje, der kan tåle syrepåvirkning bedre end andre, før der udvikles karies. Man kan derfor være født med en højere eller lavere modstandskraft mod karies. Det bør dog understreges, at det først og fremmest er miljøfaktorerne, der påvirker forekomsten af karies.

Karies og andre kroniske ikke-smitsomme sygdomme

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har for flere år siden klassificeret karies som en ikke-smitsom sygdom, der deler risikofaktorer med en række andre kroniske lidelser, som udover karies omfatter fx diabetes, hjerte- og karsygdomme og fedme. Betydeligt indtag af sukker er en af de vigtigste risikofaktorer for karies. Men det er også en kendt risikofaktor for diabetes og overvægt, og flere studier har fundet vigtige sammenhænge mellem disse tre sygdomme.

Tandtab

Yderligere er karies den hyppigste årsag til tab af mere end fem tænder, og omfattende tandtab er blevet forbundet med hjertesygdomme, fx myocarditis og iskæmisk slagtilfælde, samt kognitiv svækkelse. Disse såkaldte livsstilssygdomme kan i vid udstrækning forebygges gennem egenomsorg kombineret med en koordineret indsats af forskellige lægelige og tandlægelige personalgrupper i sundhedstjenesten. Forskning og udviklingsarbejde inden for sundhedstjenesten de seneste år har netop fokuseret på, at omsætte den stigende forståelse for sammenhængen mellem de forskellige kroniske lidelser og derved mindske omfanget og alvoren af disse lidelser gennem tværfaglige forebyggelsesinitiativer.

Særlige patientgrupper

Småbørn er især udsatte for tidlig barndomskaries, som ofte er forbundet med flaskekaries, hvor børn får sukkerholdige drikke i sutteflasker, som de sover med. Hos ældre børn og unge er karies ofte relateret til en kombination af dårlige kostvaner og utilstrækkelig mundhygiejne. Teenagere kan være særligt udsatte på grund af øget forbrug af sukkerholdige snacks og drikkevarer. Ældres og andre svage gruppers kariessituation er en speciel udfordring, som har medført særlige forebyggelses- og lovgivningsinitiativer, såsom kommunal omsorgstandpleje, specialtandpleje og socialtandpleje ifølge Sundhedslovens §131-137.

Historisk baggrund

Patologiske fund på udgravede vikingekranier
Patologiske fund i tænder fra udgravet viking. A) Tydelig kariøs læsion i den første kindtand (molar) og den anden lille kindtand (præmolar) i overkæben. B) Tydelige kariøse læsioner i anden og tredje kindtand i overkæben (molarer). C) Betændelse på rodspidsen af overkæbekindtand, som har spredt sig ind i ganeknoglen. Den store uddybning i knoglen er sandsynligvis en cyste.

Karies har eksisteret så længe, der har været mennesker på jorden. Dette er konstateret ved skeletfund gennem tiderne, idet tænderne ikke forgår selv efter tusinder af år. Omkring 5000 år f.v.t. er der beskrivelser fra kinesiske lægebøger, hvor huller i tænderne beskrives som ”orm i tænderne”, hvilket formentlig skyldes, at karies kan få tænderne til at se ormstukne ud. En foretrukken behandling var ”tandbankning” (tooth knocking), muligvis for at skræmme ormene ud. Ved røntgenundersøgelser af mumier fra Egyptens pyramider er der fundet tydelige tegn på karies og efterfølgende nervebetændelser, hvor der er set resultater svarende til nutidige kariesskader.

Karies hos vikinger

Tættere på Norden har udgravninger af vikingegrave vist, at de dengang også led af denne sygdom. En meget stor klinisk og røntgenologisk undersøgelse af 171 individer med komplette og partielle tandsæt fra vikingegraven fra Varnhem i Sverige (daværende dansk besiddelse) fra 900-1100-tallet fandt, at næsten 50 % havde mindst ét kariesangreb. Undersøgelsen viste, at de tidlige vikingebefolkninger må have lidt af karies, tandtab, kariesrelaterede infektioner og formentlig tandsmerter.

Import af sukker

De samfundsmæssige ændringer, der fandt sted i Danmark i 1700-tallet og fremover, havde demografiske og økonomiske konsekvenser, som havde betydning for befolkningens ændrede boligforhold og kostvaner. Særligt den stigende import af sukker, som følge af Danmarks deltagelse i trekantshandelen mellem Europa, Amerika og Afrika, havde en direkte effekt på befolkningens kariesstatus. I begyndelsen var det overvejende de bedrestillede grupper, der blev påvirket, fordi sukker var et luksusprodukt, men i løbet af få årtier blev sukkerprodukter årsagen til udbredelsen af karies som en folkesygdom.

I 1700-tallet fandtes der ikke egentlige tandlæger, og bevidstheden om årsagen til tandpine og infektioner var begrænset, så effektive behandlingsmuligheder var ringe. Udover et lille antal læger blev varierende grupper af ”kloge mænd og koner" involveret i forsøg på behandling med alverdens tinkturer og salver. Forskellige håndværkere, der var vant til at håndtere tænger, fx smede, lavede tandudtrækninger uden bedøvelse på markeder, og dette var stort set den eneste løsning på kariesproblemet. Håndværkere, såsom kunstdrejere, udviklede også evnen til at udføre tandproteser.

Kariessygdommens udbredelse havde endvidere langvarige følgevirkninger på befolkningsplan. Fx måtte mange danske rekruttersession i 1960’erne og 1970’erne kasseres pga. så dårlige tænder, at de ikke kunne fungere i felten.

Symptomer ved karies

I begyndelsen giver karies som regel ingen symptomer. Tidligt i processen kan karies ses som en hvidlig eller brun misfarvning i emaljen. Hvis dette ikke behandles, kan det udvikle sig til et hul, som fanger madrester ved spisning eller medfører isning i tanden, når der drikkes eller spises. Egentlig smerte er ikke et godt mål for, hvor meget karies en person har. Kariesskaden kan videreudvikle sig til en betændelse i tandnerven, som kaldes pulpitis. Dette kan give intense, bankende smerter. Uden behandling kan dette lede til en rodbetændelse, som dræber tandnerven og som kan skabe en betændelse rundt om spidsen på tandroden. I nogle tilfælde kan dette give en tandbyld, som i ekstreme tilfælde kan være livstruende.

Kariessymptomer kan opleves forskelligt af børn og voksne. Især mindre børn, som får karies i deres mælketænder, hvor kariesprocessen kan forløbe hurtigere end i de større permanente tænder, kan reagere på tandpine ved spisevægring eller gråd.

Diagnostik

Karies på foto og røntgenbillede
En lille brun/hvid misfarvning kan ses på foto af tanden (sort pil). Røntgenbillede af samme tand viser en grå skygge (rød pil), som betyder, at der er en stor kariesskade under overfladen af tanden.
Karies på foto og røntgenbillede
Af .

Karies diagnosticeres ved en kombination af en undersøgelse af tænderne og røntgenbilleder. Tandlægen eller tandplejeren undersøger tænderne for synlige tegn på karies og spørger om spisevaner, kostindtag og vaner ift. fx tandbørstning. Desuden anvendes røntgenundersøgelser for at opdage karies mellem tænderne og under fyldninger. For at inspicere særligt udsatte områder bruges et spidst tandlægeinstrument kaldet en sonde og sommetider også en lup.

Aktiv eller inaktiv karies

Det undersøges, om kariesangrebet er aktivt, dvs. om der er en pågående kariesudvikling, som vil forværres yderligere og derfor må stoppes, eller inaktivt, dvs. der har været en aktiv proces som nu er stoppet, fx pga. ændrede miljøfaktorer, såsom forbedret mundhygiejne. I vurderingen indgår også i hvilken risikogruppe patienten er, og i den forbindelse, hvad chancen er for at yderligere skade sker inden for de næste 6-12 måneder.

Tandlægens vurdering

Mange studier har påvist betydelige forskelle i, hvordan forskellige tandlæger vurderer kariesangreb og det medfølgende behov for behandling. Den væsentligste grund til dette er ofte, at den viden, der medbringes fra uddannelsen, er blevet overhalet af nyere videnskabelige resultater, som endnu ikke har rodfæstet sig i praksis. Typisk er det ikke diagnostikken af store omfattende kariesangreb hvorom der er diskussion, men snarere begyndende kariesangreb, hvor diskussionen er, hvorvidt der skal gribes ind operativt umiddelbart eller vente og applicere non-operativ terapi. Nyere videnskabelige og forbedrede teknologiske landvindinger har underbygget en mere konservativ tilgang, hvor såkaldt minimal intervention ofte bliver foretrukket.

Forebyggelsesmetoder mod karies

Karies tilhører gruppen af livsstilsbetingede sygdomme, der kan forebygges fuldstændigt gennem en kombination af selvstyrede, professionelle, eller samfundsbaserede forebyggende aktiviteter.

Primær forebyggelse af karies

Primær forebyggelse har til formål at forhindre kariessygdommen i at opstå. Den væsentligste komponent her er det, man selv gør i sin hjemmetandpleje. Eksempler på dette er:

  • Tandbørstning 1-2 gange om dagen med fluortandpasta. Fluoridet i tandpastaen fordeles i spyttet og medvirker til at styrke emaljens modstandskraft mod syreangreb.
  • I tillæg hertil kan en god mundhygiejne opretholdes ved regelmæssig rengøring af mellemrummene mellem tænderne ved hjælp af tandtråd eller gummierede tandstikker.
  • Indtagelse af sund kost med særligt fokus på at nedsætte indtagelse af sukkerholdige snacks og drikke, idet det er de gentagne sukkerangreb med efterfølgende syredannelse, der svækker tandemaljen.
  • Erstatte mellemmåltider med ikke-sukkerholdige produkter.
  • Regelmæssige tandlægeeftersyn, hvor tandlægen eller tandplejeren kan vurdere tandsituationen og diskutere specifikke tiltag.
  • Selvom Danmark har besluttet ikke at anvende drikkevandsfluoridering som forebyggelsesmetode mod karies, er dette indført for hundreder af millioner af mennesker verden over, og det betragtes mange steder som en væsentlig basis for primær kariesforebyggelse.

Sekundær forebyggelse

Sekundær forebyggelse fokuserer på tidlig opsporing og initial behandling af karies. Sådanne aktiviteter omfatter bl.a.:

  • Opsøgende tandplejeundersøgelser (screeningsundersøgelser), hvor fx hele skoleklasser får foretaget undersøgelser af deres mund og tænder.
  • Påføring af fluorlak på tænderne eller forsegling af kindtændernes overflade med en tynd plastikhinde (fissurforsegling). Begge disse metoder er effektive i forebyggelse af kariesangreb, selv kariesangreb der allerede er startet.
  • Udover de regulære tandpastaer findes der tandpasta med særligt højt fluoridindhold, som er receptbelagte, som tandlægen kan anbefale, hvis denne mener, at en patients kariesrisikoprofil er forværret pga. sygdomsbehandling, stress eller lignende.

Tertiær forebyggelse

Tertiær forebyggelse har til formål at bremse kariesudviklingen og minimere konsekvenserne af kariesangrebet. Dette kan ofte ligestilles med behandling og opfølgning for at forhindre genopståen af kariessygdom. De væsentligste eksempler er derfor:

  • Regelmæssigt tandlægebesøg for behandling og opfølgning.
  • Livsstilsændringer med hensyn til kost, mundhygiejne osv.

Behandling af karies

Formålet med kariesbehandling er at forebygge at karies opstår, at begrænse kort- og langsigtede skadevirkninger af allerede opstået kariessygdom samt at lindre smerte og genoprette tandens funktion og struktur.

Behandlingen er afhængig af, hvor stort kariesangrebet er blevet, og hvad prognosen er for fremtidig kariesudvikling. Det vil sige, at det altid er vigtigt at finde årsagen til, at en person får karies og tilpasse den relevante behandling og rådgivning individuelt. Typisk må behandlingsplanlægning foretages som et samarbejde mellem behandleren og patienten.

Karies på et tidligt stadium

Hvis kun tandemaljen er skadet, kan kariesudviklingen standses ved at forbedre mundhygiejnen, indtage mindre sukkerholdig mad samt at tilføre ekstra fluor, fx ved hjælp af intensiv fluorlakering, mundskylning med fluorskyllevæske og lignende. Hvis dette lykkes, vil emaljen fortsætte med at være hel, men kan få en hvid eller brun/sort lokal misfarvning.

Hvis karies har ødelagt dele af tanden

Hvis dele af tanden er ødelagt skal det det ødelagte tandvæv fjernes, typisk ved at tandlægen anvender et såkaldt ekskavationsinstrument eller et bor. Derefter lægges en fyldning i tanden. Denne kan være lavet af sølvamalgam, plastik (komposit), glasionomercement, guld eller porcelæn.

Hvis karies har ødelagt store dele af tanden

Hvis store dele af tanden er ødelagt, kan det være nødvendigt at lave en krone. En krone er en støbt hætte, der sættes over tanden. Tanden skal først slibes til, der skal tages et aftryk, og derefter laves der en model af tanden, hvor en krone tilpasses. Nogle tandlæger bruger digital scanning af den tilslebne tand, og en datastyret maskine kan fræse en tandkrone ud på tandklinikken eller hos tandtekniker. Kronen cementeres eller klistres fast på tanden. Kroner kan støbes i guld eller et andet metal, eller de kan laves i et keramisk materiale såsom porcelæn. Ofte produceres en krone med en kombineret metalkerne ovenpå hvilken der er støbt et porcelænsdække (metalkeramikkrone). Hvis kariesangrebet går helt ind til tandnerven, skal tanden rodfyldes, før den restaureres.

Nogle gange er tanden så ødelagt, at den skal trækkes ud.

Prognosen

Prognosen for karies afhænger af tidlig opdagelse og iværksættelse af forebyggelses- eller behandlingsaktiviteter. Hvis sådanne aktiviteter iværksættes rettidigt, er prognosen meget god, og tanden kan tilbageføres til sin tidligere form og funktion. Hvis kariesangrebet forbliver ubehandlet, vil det sandsynligvis fortsætte med at udvikle sig og kan føre til mere alvorlig tandinfektion, tandtab og infektion i resten af kroppen. Et ubehandlet kariesangreb kan også, pga. tændernes unikke position, medføre en ændring af det lokale bakterielle miljø i mundhulen, som kan påvirke og inddrage andre tænder. Regelmæssig tandpleje og gode mundhygiejnevaner er afgørende for at forhindre tilbagevendende karies.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig